The job Product Manager, HOMELINE has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du flair for brugerdreven innovation, product roadmaps og produktlanceringer? Så er det dig, vi søger som Product Manager til HOMELINE segmentet. Omdrejningspunktet i dine arbejdsopgaver vil være fremtidige og nuværende produkter og løsninger til komfortmøbler. Du vil blive involveret direkte med kunderne, og det vil være din opgave at lytte til og forstå hvad det er, kunden efterspørger og videreformidle dette til udvikling, så vi formår at frembringe værdiskabende løsninger for kunden. Du bliver en del af et team på fire, hvor der ikke er langt fra idé til handling og vil ligeledes få en stor berøringsflade til lokale og globale stakeholders samt udvikling – også på tværs af forretningssegmenterne på LINAK. 

I HOMELINE leverer vi aktuatorsystemer til komfortmøbler. Hos LINAK har vi mange års erfaring i at skabe løsninger, som sikrer den bedste brugeroplevelse for kunden i eksempelvis elevationssenge, lænestole, sofaer og andre komfortmøbler. Vi fokuserer kontinuerligt på at forbedre vores produkter og sætter en ære i at udvikle kundetilpassede løsninger, der forbedrer kundens livskvalitet. Kan du hjælpe os med det?

Som Product Manager vil du være det naturlige bindeled mellem salg og udvikling, hvor der vil være et tæt samarbejde for at sikre fokus og fremdrift i udvalgte produkter i HOMELINE.

Primære arbejdsopgaver

  • Løbende kontakt med kunder på globalt plan - herunder i særlig grad forståelse for brugeroplevelse og ”customer pains” som led i brugerdreven innovation
  • Planlægge og fascilitere workshops - interne som eksterne
  • Løbende opfølgning af produktlanceringer - fx ramp-up planer og produktprøver
  • Løbende opfølgning i produktlivscyklussen - optimering og tilpasning af porteføljen
  • Deltage i udviklingsprojekter - sikre ”voice of the customer” og derved agere kundens/markedets stemme
  • Udarbejde grundspecifikation i tæt samspil med R&D
  • 25-30 rejsedage om året

Du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund - fx designingeniør eller industriel designer
  • har gerne mindst 1-2 års erfaring fra en lignende stilling
  • er systematisk, analytisk, har overblik og kan arbejde selvstændigt
  • er god til at samarbejde og kan begå dig på tværs i organisationen
  • er en teamplayer, der trives med mange bolde i luften
  • behersker værktøjer og metoder til at drive brugerdreven innovation
  • er god til at lytte og sætte dig ind i andres behov
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt i varierende kontekster
  • behersker engelsk i skrift og tale 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte SBU Director Louise F. Sørensen på tlf. 7315 1818 eller 9139 9664.

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.