The job Procesorienteret sagsbehandler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Procesorienteret sagsbehandler til området for Ingeniørmateriel
Er du kaptajn, ingeniør eller fuldmægtig med en fornemmelse for teknik? 

Er du god til at følge processer og at skabe flow i driftsopgaver og anskaffelser? Kan du lide at arbejde i et team? 

Så er dette job måske noget for dig.

Om os
Kapacitetscenter Ingeniørmateriel søger en sagsbehandler med ansvar for eget materielområde samt for at sikre at interne processer følges i teamet for entreprenørmateriel.

Kapacitetscenteret har ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af anskaffelses- og modifikationsvirksomhed inden for ingeniørmateriel, ligesom vi efterfølgende er ansvarlig for drift af materielsystemerne, herunder materielsikkerhed og lagerstyring.

Kapacitetsansvaret omfatter udover ingeniørmateriel bl.a. LEOPARD 1, EOD-materiel, løftekapaciteter og CBRN-materiel.

Om stillingen
Området varetages for nuværende af tre teknisk systemansvarlige sagsbehandlere, hvor du bliver den fjerde. Din primære opgave vil være at støtte de tre sagsbehandlere med at skabe flow i opgaverne, at sikre at interne processer overholdes og dokumenteres samt at sikre fremdrift i udbud. Herudover skal du selv fungere som systemansvarlig på en række materielgenstande. 

Du skal koordinere og kontrollere løsning af opgaver (tekniske, anskaffelse, drift mv.) på de systemer og materielgenstande, som ligger inden for det tekniske systemområde. Herunder være bindeled til tekniske sagsbehandlere ved bl.a. Ingeniørregimentet samt de af Forsvarets værksteder, der løser opgaver for området. 

Du skal medvirke til at udarbejde planer for systemområdets tekniske udvikling på kort og lang sigt, samt indgå i arbejdet omkring konfigurationsstyring nationalt og ændringstjenesten internationalt-

Du skal tilsikre at teknisk dokumentation er opdateret og tilgængelig for brugerne af systemområdet.

Om dig
Du har en teknisk forståelse og blik for såvel det hele billede som for detaljerne. Du har en god forståelse for overholdelse af processer, du kan skabe et flow i opgaverne og arbejder samtidig struktureret. Du skal kunne prioritere mellem de vigtige opgaver og opgaver, der kan vente på en senere sagsbehandling.

Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og tale, såvel på dansk som på engelsk. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig og erfaring med SAP/R3 (materiel og vedligeholdelse) vil være en stor fordel.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt, ligesom du kan indgå i et effektivt teamwork med andre samt vejlede og sparre med sektionens øvrige medarbejdere. 

Så er du god til at skabe netværk, og har du flair for at begå dig i alle lag af en organisation? Kan du få tingene til at ske og kan du løse opgaver, der kræver, at du både tager støvlerne på og sikrer hands-on løsninger samt sikrer at opgaver og løsninger efterfølgende er dokumenteret?

Så kan vi sikre dig en spændende arbejdsdag fyldt med de bedste udfordringer.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. 

Såfremt du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du er officer har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som officer er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Louise Birkild, chef for Ingeniørsektionen på tlf. 7281 4911 eller via mail: FMI-LA-CHSIG@mil.dk mail eller næstkommanderende Mette Grønborg på tlf. 7281 4918 eller via mail FMI-LA-SIG02@mil.dk.

Spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår rettes til HR-konsulent Toke Rasmussen på tlf. 3266 5991 eller via mail: FPS-BA-BS202@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2019, og vi forventer at gennemføre løbende ansættelsessamtaler. 

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2019, eller snarest derefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket 'Ansøg'. Hvis der ikke er mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med ved en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.