Skip to main content
The job Praktikanter til NCC, Byggeri Vest, Jylland Nord, Efterår 2020 has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now
chevron_leftPrev

Er du ingeniør- eller konstruktørstuderende, og vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du både assisterer dygtige entrepriseledere og driver dine egne projekter? I Byggeri Vest, Jylland Nord kan vi tilbyde 3 praktikantstillinger til efteråret 2020.

Byg fremtiden hos os.

”Jeg fik en varm velkomst, og mine kolleger er super hjælpsomme. De vil gerne lære fra sig, og de vil hellere end gerne inddrage mig i møder og samtaler. Her er ingen dumme spørgsmål, og du kan være med til stort set alt. Det, synes jeg, er megafedt,” fortæller 28-årige Mikkel, der er konstruktørstuderende og praktikant hos NCC.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekter i region Nordjylland

NCC, Jylland Nord udfører alle former for nybyggeri og renovering i fag-, hoved- og totalentreprise i region Nordjylland. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i resten af NCC og drager nytte af hinandens kompetencer på tværs af organisationsstruktur.

Som praktikant kan du komme til at arbejde på en af nedenstående byggepladser:

Boligforeningen Vesterport, Mølleparken, Frederikshavn
Renovering af 160 boliger i totalentreprise, beliggende på Provst Drejselers Vej i Frederikshavn. Byggeriet får helt ny klimaskærm, og der opføres 40 tilgængelighedsboliger. Byggeriet udføres fra oktober 2019 til juni 2021.

VRÅ SKOLE OG BØRNEHUS, Vrå

En helt ny skole på 10.000 m2 er under opførelse i Vrå til Hjørring kommune. Vi laver råhus, lukning-, tømrer-, murer- og smedeentreprisen samt koordinere øvrige entrepriser. Du vil hovedsagelig komme til at arbejde med egenproduktion inden for beton-, tømrer- og murerarbejder. Byggeriet udføres fra april 2019 til september 2021.

Kommende opgaver i Nordjylland

Vi får løbende nye opgaver ind som er interessante for praktikanter, og du er velkommen til at ligge en ansøgning ind på endnu navngivet projekter.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du vil få et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du, bl.a., vil komme til at assistere med planlægning, egenproduktion, underentreprenører, koordinere indkøb af leverancer, styring og opfølgning af tid, samt kvalitet og økonomi.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende, hvor du bl.a. vil komme til at assistere med planlægning, egenproduktion, underentreprenører, koordinere indkøb af leverancer og udførelse, styring og opfølgning af tid samt kvalitet og økonomi. Når du starter hos os, udarbejder vi din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her,” siger 21-årige Emilie, der er ingeniørstuderende og praktikant hos NCC.

Vi leder efter dig, der:

  •     er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en klar fordel
  •     har gode danskkundskaber i tale og skrift
  •     er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  •     har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

www.ncc.dk/job kan du  læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Områdechef Frank Bo Lassen på +45 23 63 19 13

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder