The job Praktikanter til NCC, Byggeri & Råhus has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Praktikanter til NCC, Byggeri & Råhus, Storkøbenhavn, Efterår 2020

Er du ingeniør-, konstruktør- eller byggekoordinatorstuderende, som brænder for at omsætte teori til praksis, kan vi tilbyde 10 praktikantstillinger i foråret 2020 hos NCC i afdelingen Byggeri & Råhus, Storkøbenhavn.

Byg fremtiden hos os.
Jeg fik en varm velkomst, og mine kolleger er super hjælpsomme. De vil gerne lære fra sig, og de vil hellere end gerne inddrage mig i møder og samtaler. Her er ingen dumme spørgsmål, og du kan være med til stort set alt. Det, synes jeg, er megafedt,” fortæller 28-årige Mikkel, der er konstruktørstuderende og praktikant hos NCC.

I Byggeri & Råhus udfører vi større komplekse bygge- og anlægsprojekter inden for jord-, kloak-, beton- og montagearbejder, samt stål- og hovedentrepriser. Som praktikant hos Byggeri & Råhus vil du indgå i et stærkt produktionsteam sammensat af erfarne og unge medarbejdere. Her vil du få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere, og vil assistere teamet med både planlægning, indkøb, styring og kvalitetssikring samt tilsyn af vores fag- og underentreprenører.

Vi garanterer en spændende og alsidig hverdag med varierende tværfaglige arbejdsopgaver, hvor du har den nyeste teknologi inden for digitalt bygger mellem fingrene, heraf BIM (Building Information Modeling), VDC (Virtuel Design & Construction) og VR (Virtuel Reality).

Det er vores erfaring, at praktikforløbet vil give dig et solidt indblik i den spændende og udfordrende dagligdag på byggepladserne. Her vil du opnå en bred forståelse indenfor betonbygværker og generel betonteknologi, samt tilegne dig en grundbasis indenfor projektledelse. Egenskaber som alt sammen gør sig nyttige under færdiggørelsen af studiet, og med god mulighed for ansættelse som studentermedhjælper hos NCC efter endt praktikophold.

Bliv en vigtig del af vores mange spændende projekter

Kronløbsøen
Kronløbsøen bliver skabt som en nyetableret og attraktivt beliggende ø i indre Nordhavn. De 233 boliger bliver opført i et seks-etagers byggeri ovenpå en parkeringskælder i fire etager under vandoverfladen med plads til 1100 biler. NCC er totalentreprenør på projektet, der samlet set er på 63.000 etagemeter. Projektet er tegnet af Vilhelm Lauritsen Arkitekter og Cobe samt tegnestuen STED, der står for landskabsarkitekturen.

Nyt hospital, nordsjælland
I Hillerød opføres et offentligt hospital på ca. 118.000 m² inklusiv selvstændig ”serviceby”. Det firkløverformede hospital placeres i grønne omgivelser og kommer til at betjene flere end 310.000 borgere. Det er et spændende projekt med store insitu konstruktioner, og hvor der er lagt stor vægt på de digitale værktøjer.

NØAS skole
For Københavns Kommune opføres der en ny tresporet skole på Holmbladsgade i København. Skolen skal huse 700 elever og stå klar i efteråret 2022. Skolen har et areal på 10.000 m² og skal indeholde idrætsanlæg, skolefaciliteter og parkeringskælder. NCC har vundet opgaven i totalentreprise i samarbejde med Arkitekterne Christensen & Co, Arkitekterne Kjaer og Richter, In_Situ og 1:1 Landskab samt Ingeniørfirmaet Lyngkilde. Skolen er projekteret og modelleret i 3D, som løbende videreudvikles i projekteringsfasen.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af vores stærke produktionsteam sammensat af erfarne og unge medarbejdere. Du vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere, og vil assistere teamet med både planlægning, indkøb, styring og kvalitetssikring, samt tilsyn af vores fag- og underentreprenører.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog - og det får jeg virkelig rig mulighed for her,” siger 21-årige Emilie, der er ingeniørstuderende og praktikant hos NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse - har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Du søger praktikpladsen via "Ansøg" linket. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingschef Ulrich Matras Jensen på +45 2440 8057

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder