The job Praktikanter søges til Hercules has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Praktikanter til NCC, Hercules, Efterår 2020

Er du ingeniørstuderende, og vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du både assisterer dygtige entrepriseledere og driver dine egne projekter?

Byg fremtiden hos os.

Jeg fik en varm velkomst, og mine kolleger er super hjælpsomme. De vil gerne lære fra sig, og de vil hellere end gerne inddrage mig i møder og samtaler. Her er ingen dumme spørgsmål, og du kan være med til stort set alt. Det, synes jeg, er megafedt,” fortæller 28-årige Mikkel, der er konstruktørstuderende og praktikant hos NCC.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekter
Hercules Fundering er en del af NCC og udfører fundering, pæleramning, byggegruber, grundvandssænkning og havnebygning.

Til efteråret 2020 søger vi 3 praktikanter til vores projekter Øst, herunder blandt andet Hillerød Hospital og Kronløbsøen, samt 1 praktikant til Vest. Vi tilbyder flere spændende projekter, som er udfordrende med mange fagdiscipliner.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du arbejder tæt sammen med erfarne entrepriseledere og andre dygtige kolleger. Du vil blive tilknyttet et af vores kontorer i Søborg eller Aarhus, og du vil komme til at assistere med design, tilbudsgivning og projektstyring.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog - og det får jeg virkelig rig mulighed for her,” siger 21-årige Emilie, der er ingeniørstuderende og praktikant hos Hercules, NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniøruddannelse - har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Du søger praktikpladsen via "Ansøg" linket. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Direktør Jesper Schack Fønss Bach på +45 8675 4322

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder