The job Praktikant til Forsyningssikkerhed has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du studerende på diplom- eller civilingeniør i stærkstrøm? Og har du lyst til at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning gennem Energinets praktikforløb? Så søg ind som praktikant i foråret 2018. Dit praktikophold vil foregå på vores hovedkontor i Fredericia.

Hvem er vi?
Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt. Du får dermed også chancen for at være med til at løse en vigtig samfundsopgave, der samtidig giver dig indblik i store, komplekse og banebrydende projekter.

Hvad tilbyder vi?
Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får nogle arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kvalifikationer og kompetencer. 

Som praktikant i forsyningssikkerhed kan du bl.a. arbejde med: 

  • Opfølgning og analyser af transmissionsnettets Mvar-balance, kortslutningseffekt og nærved-hændelser, hvor N-1 kriteriet har været overskredet
  • Behovsanalyse af reaktive komponenter i elnettet samt N-1 sikkerhed på reaktive komponenter 
  • Kortlægning og analyse af fx spændingsmålinger og disses nøjagtigheder 
  • Reservestrategi for essentielle komponenter 
  • Ad.hoc analyser med tilknytning til Kontrolcenteret eller projekter 

Opgaverne kræver godt kendskab til PowerFactory eller lignende simuleringsværktøjer

Hvad forventer vi af dig? 
Vi forventer, at du er studerende på diplom- eller civilingeniør i stærkstrøm. Samtidig er du fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest den 12. november 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Pallesen Jensen på apj@energinet.dk eller telefon 2333 8731. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1000 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder