The job Praktikant i miljø og geoscience has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du studerende på de Natur- og Samfundsvidenskabelige fakulteter – fx som Biolog, Diplom- eller Civilingeniør inden for miljø og planlægning med kendskab til miljøvurdering og borgerinddragelse? Og har du lyst til at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning gennem Energinets praktikforløb? Så søg ind som praktikant i efteråret 2019. Dit praktikophold vil foregå på vores hovedkontor i Fredericia.

Hvem er vi?
Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt. Du får dermed også chancen for at være med til at løse en vigtig samfundsopgave, der samtidig giver dig indblik i store, komplekse og banebrydende projekter.

Hvad tilbyder vi?
Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får nogle arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kvalifikationer og kompetencer.

Afdelingen for Miljø og Geoscience varetager alle opgaver vedrørende miljø- og myndighedsforhold på havet og på land. Endvidere har afdelingen ansvaret for miljøkonsekvensrapporter både på havet og på land samt de tilhørende nødvendige myndighedstilladelser bl.a. på projekterne Viking Link jævnstrømsforbindelse til Storbritannien, Baltic Pipe Gasledning til Polen, Luftledninger til Tyskland samt Havmøllepark Thor i Nordsøen. Endelig har afdelingen ansvaret for alle geofysiske og geotekniske undersøgelser på hav og land.

Som praktikant i Miljø og Geoscience kan du bl.a.:

  • Bidrage til diverse kortlægninger forud for placering af luftledninger, kabler, søkabler, platforme og havmølleparker mv.
  • Medvirke til udarbejdelse af miljørapporter og miljøkonsekvensrapporter på hav og land
  • Indhente myndighedstilladelser, dispensationer m.v. til Energinets anlæg både på land og hav
  • Bidrage til processen med inddragelser af borgerne, herunder interessentanalyse og forberede møder samt informationsmateriale og breve til borgerne
  • Indgå i samarbejdet i projektteams med myndighedsprocessen for vores anlægsprojekter

Hvad forventer vi af dig? 
Vi forventer, at du studerer Biologi, Diplom- eller Civilingeniør inden for miljø og planlægning med kendskab til miljøvurdering og borgerinddragelse. Samtidig er du fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 31. marts 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Stine Rabech Nielsen på srn@energinet.dk eller på telefon 5167 7866. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.