Skip to main content
The job Praktikant i asset management has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Studerer du til landinspektør, geolog, geoinformatik, ingeniørvidenskab, til forstkandidat eller lignende? Og har du lyst til at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning gennem Energinets praktikforløb? Så søg ind som praktikant i efteråret 2019. Dit praktikophold vil foregå på vores kontor i Ballerup. 

Hvem er vi?
Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt. Du får dermed også chancen for at være med til at løse en vigtig samfundsopgave, der samtidig giver dig indblik i store, komplekse og banebrydende projekter.

Hvad tilbyder vi?
Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får nogle arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kvalifikationer og kompetencer.

Som praktikant i Asset Management, vil du komme i berøring med opgaver, der vedrører det danske gastransmissionsnet.

Du kan bl.a. arbejde med:

  • GIS opgaver - Fx LER behandlinger, databehandling, dataudtræk til risikovurderinger mm.
  • Yde support til Naboretsgruppen - Fx Assistere ved indmåling og ledningspåvisning samt diverse tilsynsopgaver i marken ved arbejde i nærheden af gastransmissionsledninger

Hvad forventer vi af dig? 
Vi forventer, at du studerer til landinspektør, geolog, geoinformatik, ingeniørvidenskab, til forstkandidat eller en lignende uddannelse. Samtidig er du fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde. Det er desuden et krav, at du har et almindeligt kørekort.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 31. marts 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Paddy Krishnaswamy på pkr@energinet.dk eller på telefon 2333 8714, eller Rettighedskonsulent Jacob Møller Sørensen på jms@energinet.dk eller telefon 2829 9078. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.