The job Planlægger til råvandsledninger has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

HOFORs største indsats på vandforsyningsområdet i disse år er moderniseringen af kildepladser, ledningsnet og vandværker, hvor vi samtidig etablerer vandbehandling til blødgøring af vandet. Vi øger indsatsen for at overvåge og beskytte grundvandet, vi renoverer råvandsnet og boringer og vi bygger nye vandværker, så vandforsyningen mange år frem kan levere friskt og sundt drikkevand til en million mennesker i hovedstadsområdet. Det kræver en massiv indsats at gennemføre dette fra planlægning til drift, og du bliver netop som planlægger en vigtig del af dette store projekt.

Som vores nye planlægger bliver du del af vandplanlægningssektionen, som har ansvar for, at sikre et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv på vandforsyningen. Det gør vi bl.a. ved at udarbejde strategier og analyser af fremtidens forsyningsløsninger. Med afsæt i strategierne er en af vores opgaver at beskrive funktionalitet og rammer for den enkelte anlægsopgave, hvilket bliver en vigtig del af dette job.

Den aktuelle modernisering af alle HOFORs vandværker med blødgøringsanlæg har skabt behov for en mere strategisk og koordineret plan for vores råvandsledninger. Vedligehold og fornyelse af HOFORs råvandsnet skal planlægges i tæt sammenhæng med både kildepladser og vandværker, og bygge på viden fra hverdagen i Driften så det kan realiseres i praksis. Vi står derfor med en række nye opgaver, både med at strukturere og prioritere den langsigtede indsats, men også med at beskrive og igangsætte de kommende års konkrete renoveringsprojekter.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • Fungere som projektleder for analysefasen, hvor rammer og funktionalitet for de konkrete renoveringsprojekter fastlægges, bl.a. gennem samarbejde med kollegaer i andre afdelinger.
  • Beregne og analysere ved brug af hydrauliske modeller.
  • Bidrage til en sammenhængende og prioriteret strategi for råvandsnettets vedligehold og fornyelse.
  • Udarbejde kommissorier, beslutningsoplæg og styregruppefremlæggelser for konkrete renoveringsprojekter.
  • Sparre med kolleger om faglige problemstillinger, herunder at bidrage med viden og koordinering til andre aktiviteter i HOFOR.
  • Sikre samarbejde og klar kommunikation på tværs i organisationen.

Du bliver en del af Team Vandforsyning, der sammen med Team Vandressourcer udgør Vandplanlægningssektionen, hvor du får i alt 30 kollegaer. På tværs af sektionen løser vi et bredt spektrum af opgaver, herunder bl.a. grundvandsbeskyttelse, fornyelse af kildepladser og råvandsnet, planlægning af forsyningsstruktur og -kapacitet, optimering af vandværker, materialevurderinger samt udarbejdelse af modeller for ledningsnettet.

Dine kolleger tæller både nyuddannede og erfarne, med forskellige uddannelser og baggrunde. Vi har et stærkt fagligt miljø og et rigtigt godt kollegaskab. Tilsammen har vi mange bolde i luften i en hverdag præget af høj motivation og arbejdsglæde. Vi har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som hele sektionens arbejdsgange, samarbejde og vidensdeling.

Viden om råvandsledninger og renoveringer

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. ingeniør eller lignende og gerne viden om vandforsyning, boringer og ledningsnet. Du er samtidig dygtig til at skrive, og kan sammenfatte komplekse problemstillinger til korte og klare beslutningsoplæg. Du har gerne erfaring med hydrauliske beregninger, analyse og projektering af anlægsopgaver fra offentlig eller privat ansættelse af nogle års varighed.

Du bliver en del af en stor organisation med fart på i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at du trives med mange sideløbende opgaver og at du har flair for struktur, planlægning og prioritering. Din stilling forudsætter samarbejde med mange parter med forskellige faglige baggrunde, så du skal kunne skabe gode relationer og forstå at udnytte forskelligheder og skabe en positiv atmosfære omkring dig. Du kan koordinere og bringe vigtige samarbejdspartnere og kolleger i spil, så I leverer gennemarbejdede oplæg. Du er ikke nødvendigvis uddannet projektleder, men du skal have lyst til at videreudvikle dine kompetencer i rollen.

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Trine Tybjerg på telefon 2795 4422.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2020.

Vi forventer at holde samtaler den 23. og 25. juni, og 2. samtale den 2. juli.

Forventet ansættelse pr. 1. september 2020.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.