The job Operative koordinatorer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Operative koordinatorer og tekniske målrettere til OTC i Indhentningsafdelingen i PET

Søborg, Rigspolitiet, Politiet Efterretningstjeneste

Vil du arbejde med målretning og koordinering af teknisk indhentning i den operative del af landets nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Har du en bred viden og erfaring med digitale indhentningskapaciteter og kan du kommunikere din viden til sagsbehandlere og kunder uden tekniske kompetencer – så har vi jobbet til dig!

PET´s Operative Tekniske Center (OTC) søger operative koordinatorer og målrettere, der har stor viden og erfaring med operativ teknologi og digital indhentning - gerne fra Politi, efterretningstjenester eller Forsvaret. Du kan forstå, formidle, målrette og ikke mindst disponere i forbindelse med digital indhentning og indgreb. Du er forbindelsesledet mellem OTC og samarbejdspartnere, hvor du med din indsigt i operationer og digital indhentning kan formidle centrets kapaciteter.

Du identificerer gennem dialog vores samarbejdspartneres behov for nye indhentningskapaciteter, og du formidler dette til resten af centret, således nye kapaciteter kan udvikles. Du bliver en del af et mindre team hvor fleksibilitet og det at holde mange bolde i luften er afgørende.

Operativt Teknisk Center centret er ansvarlig for store dele af PET tekniske indhentning med følgende kerneopgaver:

  1. Operativ bistand til etablering af teknisk overvågning til PET og dansk politi.
  2. Teknisk operativ bistand til sikkerhedsoperationer i PET.
  3. PET’s og Politiets tekniske kompetencecenter med fokus på operativ teknisk ud-vikling og innovation.

Centret består af mange forskellige faggrupper og medarbejdere med en civil, militær eller politifaglig baggrund.

Jobbet

Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du har en operativ og teknisk baggrund. Du har stærke teknologi/IT-kompetencer og kendskab til muligheder inden for digital indhentning og teknisk overvågning. Du er god til at formidle teknisk materiale for personer uden teknisk indsigt i både skrift og tale. Det er en fordel hvis du har operativ erfaring fra forsvaret eller politiet. Du har erfaring med eller mod på at sætte dig ind i retsplejeloven.

Personlige kompetencer:
Du er som type udadvendt, opsøgende, pligtopfyldende, detaljeorienteret og systematisk. Du kan holde flere bolde i luften på samme tid. Du arbejder struktureret, og er fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver. Du yder altid en professionel indsats og kan løse opgaver i samarbejde med andre, til tiden og i høj kvalitet. Du trives med at arbejde i et team og yde en holdindsats. Du er indstillet på at arbejde under højt operativt pres og levere resultater af høj faglighed, men er heller ikke for fin til at løse administrative opgaver.

Vi tilbyder
Et spændende arbejde, i en helt unik enhed, der har ansvar for store dele af PET’s tekniske og digitale indhentningskapaciteter. Vi har et godt arbejdsmiljø med en direkte og uformel omgangstone kombineret med en god portion humor.

Det er en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, hvor det nogle gange går stærkt, og hvor din indsats vil være helt afgørende. Du kommer til at arbejde med dygtige og professionelle kolleger med et højt fagligt niveau og meget stort engagement.

Jobbet involverer til tider kontakt med udenlandske samarbejdspartnere. Vi forventer derfor, at du kan kommunikere professionelt på dansk såvel som engelsk. Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid, hvor du primært vil skulle arbejde i dagtimerne. Du må desuden forventes at skulle indgå i vagtordning og tilkald når situationen kræver det.

Hvis din ansøgning udtages må du forvente at skulle gennemgå praktiske tests samt en mundtlig engelsktest.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2020.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det forventes, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte OTC på tlf. 4022 5448. I hverdage mellem 08-15. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 2/2020. Du skal forvente at gennemgå praktiske og mundtlige test samt en mundtlig engelsktest.

Ansøgningsfrist: 16. december 2019

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder