Skip to main content
The job Områdechef for signalprojekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Områdechef for signalprojekter i Banedanmark

Vil du lede ét af Danmarkshistoriens største it-projekter?

Frem mod 2030 implementerer Banedanmark et nyt signalsystem, der skal sikre den mest moderne jernbane i Europa. Som ny områdechef for Signal Projekter står du i spidsen for én af de største investeringer i jernbanen og får mulighed for at påvirke fremtidens togdrift i hele Danmark.

Du får ansvar for implementeringen af det nye signalsystem og vil spille en væsentlig forandringsledelsesrolle i den kulturændring, Banedanmark gennemgår, efter sammenlægningen alle signalkompetencer til én division.

Du bidrager til et styrket tværgående samarbejde i divisionen for Signalsystemer, på tværs af Banedanmark og med øvrige jernbaneoperatører. Derudover sikrer du fremdrift, prioritering og opfølgning i forhold til de strategiske indsatser samt de mange komplekse projektleverancer med store udenlandske leverandører.

Med Banedanmarks lancering af et nyt ledelsesgrundlag, baseret på Leadership Pipeline, får du mulighed for at tage del i det videre udviklingsarbejde, hvor ledelse bedrives på en ny måde og med endnu større kraft. Som områdechef får du ansvar for over 100 medarbejdere, indgår i programledelsen og referer til divisionsdirektøren for Signalsystemer.

Du bidrager med en solid ledelseserfaring og en tillidsfuld, inddragende og uddelegerende ledelsesstil. Du har skarpe analytiske evner og et markant strategisk overblik. Dine stærke relationelle kompetencer er en force, ligesom du er en dygtig og engagerende formidler.

Ansættelsesvilkår og betingelser
Ansættelsen sker som områdechef i løngruppe 1 efter rammeaftale om kontraktansættelse i staten. Lønnen fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt 
Læs mere om stillingen i job og personprofilen.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Signalsystemer, Søren Boysen eller konsulent, Tina Overgaard.

For at søge stillingen klikker du på ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder