Skip to main content
The job Omhyggelig projekteringschef til store projekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Drives du af at sikre de rigtige løsninger og skabe grundlaget for solide økonomiske resultater? Er du god til at skabe sammenhænge og fremdrift i store tværfaglige teams, med det formål at få skabt det bedst mulige projekt for vores kunder? Stræber du altid efter at levere? Så er du måske vores nye projekteringschef i MT Højgaards nystartede enhed for projekteringsledelse og VDC i Byggeri & Anlæg Øst.

I MT Højgaard er projekteringsledelse en integreret del af vores projekter, uanset om der skal bygges, anlægges eller renoveres. Vi har i afdelingen Byggeri & Anlæg Øst samlet vores kompetencer inden for projekteringsledelse og VDC i en ny enhed. Den nye enhed bliver en vigtig del af omdrejningspunktet i at skabe projekter for vores kunder, som både er spændende og lønsomme.

For dig som projekteringschef i MT Højgaard betyder det, at du kommer i centrum for koordineringen af projekteringsprocessen. Du kommer til at arbejde sammen med arkitekter og ingeniører, samt med de mange interne funktioner i MT Højgaard, herunder bl.a. projektudvikling, styring og produktion. 

Du får en perfekt forudsætning for faglig udvikling, og kan forvente at lære meget af dine kolleger. Sammen vil I kunne udfordre og bidrage til vores løsninger, og I kommer til at skabe helhedsorienterede og bygbare projekter i tæt samarbejde med branchens skarpeste kompetencer.

Konkret bliver du del af en nystartet afdeling, hvor dine nærmeste kollegaer er erfarne projekteringsledere og VDC-specialister, og hvor vi sætter fagligheden højt. Vi brænder for skabe resultater i et tværfagligt miljø. Dette er du åben over for og kan se perspektiverne i.

Opgaver og ansvarsområder
Sammen med projektteamet får du ansvaret for det enkelte projekts udformning.  Du anvender din brede byggetekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige indsigt for at sikre, at projekteringen forløber inden for de aftalte økonomiske, tekniske og tidsmæssige rammer. Samtidig har du fokus på, at løsningerne er optimale i forhold til udførelsesmetode, tid, miljø og arbejdsmiljø.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • udarbejde projekteringstidsplaner og beslutningsplaner samt at sikre, at disse følges
  • udforme projekteringsstrategier og indgå rådgiveraftaler
  • styre en projekteringsproces, så leverancer sker i henhold til aftalte tidsplaner og inden for den aftalte økonomi
  • sikre, at samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og udførende fungerer optimalt 
  • sikre, at grænseflader mellem rådgiverydelser er afklarede. Det betyder, at al nødvendig projektering og rådgivning udføres af de enkelte rådgivere og fagentreprenører og
  • koordineres således, at der hverken er hul eller overlap mellem disse parters arbejde
  • varetage myndighedsbehandlingen, sikre overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og stå for andre administrative procedurer i forbindelse med projekteringen.

Du kommer til at referere til Teknisk direktør Thomas Hejnfelt og bliver tilknyttet vores kontor i Søborg.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende og har solid erfaring med projekteringsledelse. Du besidder en skarp designteknisk og procesmæssig forståelse, og du har lyst til at arbejde med projekteringsledelse i konkurrencer og efterfølgende hovedprojektering af byggeprojekter.

Du er bekendt med det store ansvar en succesfuld produktion kræver. Ydermere har du indgående kendskab til de forskellige arkitekt- og ingeniørmæssige discipliner, som vil indgå i nutidens og fremtidens byggerier.

Endelig lægger vi vægt på, at du som person:

  • er initiativrig og engageret
  • arbejder systematisk og er god til at kommunikere
  • har et godt humør og evner at indgå i et tæt teamsamarbejde med dine kolleger
  • er fagligt dygtig og tager ansvar for alle aspekter i projekteringsprocessen
  • trives i et miljø, hvor tillid og ansvar er rammesættende for dine opgaver

Vi tilbyder
Du bliver del af en organisation med højt fagligt kompetenceniveau og en god omgangstone. Vi har højt til loftet, inspirerende og komplekse opgaver, tværfaglige projekter og fagligt dygtige kolleger. Hos os har vi fokus på, at vores medarbejdere er stærke til at samarbejde og til at spille hinanden gode. Samtidig får du rig mulighed for personlig udvikling med udgangspunkt i din personlige udviklingsplan.

Ansøgning
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Teknisk direktør, Projekteringsledelse og VDC Thomas Hejnfelt på telefon 2270 0115.

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning elektronisk via vores online ansøgningsskema. Ansøgningsfristen er søndag den 22. marts 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder