The job Odsherred Forsyning søger to senior projektledere til fjernvarme has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi søger to kompetente og erfarne senior projektledere, der bliver ansvarlige for at lede og gennemføre en række anlægsprojekter på fjernvarmeområdet. Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en organisation med fart på. 

Odsherred Forsyning er godt i gang med flere anlægsprojekter i både større og mindre byområder. Dermed kan de olie- og gasfyrede ejendomme i de kommende år blive omstillet til miljøvenlig fjernvarme. Forsyningen er optaget af at være en stærk klimamedspiller, når vi løser vores mangeartede opgaver, og vi er glade for, at vi kan være med til at reducere udledningen af klimagasser.

Vores fjernvarmeforretning oplever i denne tid stor kundetilgang, og vi har brug for flere dygtige hænder til at få koblet alle de nye kunder på. Du kommer blandt andet til at arbejde med projekter med opførelse af nye varmeværker, udrulning eller renovering af ledningsnet samt ombygning af eksisterende varmeværker mv. 

Du bliver en del af en velfungerende projektafdeling, der organiserer projekter og opgaver 
i teams, og derfor er du aldrig alene i din opgaveløsning. Jobbet giver dig stor indflydelse på valg af løsninger. 

Du mestrer en ligeværdig dialog, der kommer dig til gode, når du samarbejder med både interessenter og samarbejdspartnere. Et godt humør med smittende engagement og en kollega, der kan lide at løfte i flok, vil passe fint ind i vores kultur. Vi har det sjovt på arbejdet, vi elsker de faglige udfordringer og kan lide at skabe gode løsninger for vores kunder.

Dine kompetencer

  • Du har stærk og veldokumenteret erfaring som senior projektleder.
  • Du har relevant teknisk baggrund og uddannelse.
  • Du er struktureret og systematisk med et godt overblik og gode planlægningsevner.
  • Du skaber gode relationer og mestrer kommunikation samt interessenthåndtering.
  • Du er vant til at arbejde med it-systemer og dokumenthåndtering.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til forsyningssektoren – gerne fjernvarme.

Vi tilbyder

  • Job i en spændende virksomhed i udvikling, der ønsker at gøre en forskel for samfund og miljø.
  • Et godt socialt miljø på en fleksibel og familievenlig arbejdsplads.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig og personlig udvikling – bl.a. gode kurser og netværksarrangementer inden for forsyningsbranchen.
  • Et udadvendt og tempofyldt job med stor variation.
  • Tæt samarbejde med chefer, specialister samt vores økonomifunktion.

Vi tilbyder dig et fagligt spændende og udfordrende job samt en plads på holdet hos en multiforsyning, der hele tiden udvikler sig, og hvor du har et helt team af dedikerede folk bag dig.

Har stillingen vakt din interesse, så hører vi gerne fra dig. Der er ansøgningsfrist onsdag den 11. oktober. Vi afholder løbende samtaler og anvender persontypetest i rekrutteringsforløbet. 

Tiltrædelse efter aftale. Lønpakken matcher dine kvalifikationer og indeholder 37 timers arbejdsuge med betalt spisepause, pensionsordning, feriefridage, sundhedsordning mv.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Jesper Schmidt på telefon 21 78 93 70. Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og relevante bilag via ansøgningslinket.

Odsherred Forsyning A/S har domicil i Grevinge og beskæftiger cirka 70 medarbejdere inden for drikkevand, spildevand, fjernvarme og tømning. Vi er en lokalt forankret forsyning med top-engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder i miljøets og kundernes tjeneste. Læs mere på: www.odsherredforsyning.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder