The job Network Management Center & Incident Manager has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Dansk Beredskabskommunikation A/S (DBK) ejer og drifter det landsdækkende radiokommunikationssystem SINE (SIkkerheds-NEttet), som anvendes af alle de danske beredskaber. DBK er en del af Motorola Solutions.

Driften af SINE handler om at forbinde politifolk til brandmænd til falckreddere til sygeplejersker for at redde liv, og hos Dansk Beredskabskommunikation er vi særligt bevidste om denne forpligtelse. Vi arbejder derfor målrettet på at levere en sikker og tilgængelig service, der sikrer, at SINE altid er til rådighed for brugerne - også når alt andet svigter.

Vi er inde i en spændende udvikling med mange nye aktiviteter, og vi er på udkig efter en af de allerdygtigste, der kan lede og styre vores Network Management Center. Du vil være ansvarlig for DBKs Network Management Center (NMC) og indgå som en vigtig brik i den daglige drift af SINE nettet.

Rollen vil primært varetage: 

  • line support i forbindelse med henvendelser fra SINE nettets brugere samt alarmer. Herunder overvågning og helpdesk
  • Incident management processen inkl. eskalering
  • Leverandørstyring af vigtige leverandører til SINE nettet
  • Rapportering, KPI og performance management til eksterne og interne kunder
  • Personale ansvar for DBKs NMC medarbejder

Andre relevante fokusområder for rollen er: 

  • Kvalitetsarbejde i forbindelse med certificeringer og afvigelser
  • Sikkerhedsopgaver for NMC’en med fokos på ISO 27001
  • Deltage i DBKs eskaleringsordning samt i krisestaben.
  • Indgå i DBK’s lederteam

Den rette kandidat 
En vigtig parameter for succes i dette job er en stærk personlighed med overblik, gennemslagskraft og beslutningsdygtighed kombineret med gode samarbejdsevner. Du skal trives med at træffe beslutninger under pres og du skal have gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du er vant til daglig ledelse af personale, styring af leverandører samt incident management processen. Du besidder en god indsigt i trådløs teknologi og har minimum 3 års erfaring med Tetra eller lignende radiosystemer og drift af IT systemer baseret på ITIL begreberne. Du kan omsætte din viden og demonstrere god forretningsforståelse.

Du har stor menneskelig forståelse, gode lederegenskaber og kan motivere og sætte mål for dine medarbejdere. Blandt dine egenskaber hører desuden en god situationsfornemmelse og evnen til at se potentielle muligheder og udfordringer og håndtere disse rettidigt.

Den ideelle kandidat har desuden følgende bagrund og erfaring med:

  • Universitetuddannet, bachelor eller master niveau
  • Erfaring med ITIL Foundation
  • Erfaring med drift af telekommunikation i operatørvirksomhed
  • Erfaring med standarderne ISO27001, ISO 9001 og gerne ISO20000
  • Krav at du kan sikkerhedsgodkendes af PET
  • Erfaring med at opbygge og vedligeholde kunderelationer

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.