The job Miljøsagsbehandler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Miljøsagsbehandler til Team Jord- og grundvand
Har du lyst til at arbejde med miljø i en professionel statslig virksomhed, så har vi en meget spændende stilling til dig som sagsbehandler i Miljøsektionen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) i Hjørring.

De kommende år har vi en bygherreopgave med oprydning af en række forladte lokaliteter i Grønland. Opgaven tager afsæt i en politisk aftale mellem Selvstyret og Miljø- og Fødevareministeriet. I forbindelse hermed søger Miljøsektionen to dygtige kollegaer, som brænder for at arbejde med forureningssager og oprydninger.

Om os
I Miljøsektionen varetager vi Forsvarsministeriets koncernfælles myndighedsopgaver på miljøområdet, både i Danmark, Grønland og på Færøerne samt på eventuelle baser i udlandet, men fra en fast arbejdsplads i Hjørring.
Vores opgaver omfatter bl.a. implementering af miljø- og energiledelse, indhentning af myndig-hedsgodkendelser og tilladelser på miljøområdet samt gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgetiltag. Vi rådgiver vedr. miljøforhold internt indenfor hele Forsvarsministeriets Koncern. Vi er en dynamisk sektion med 21 medarbejdere, der er inddelt i 3 faglige teams, hvor du vil blive tilknyttet Team Jord og grundvand.

Team Jord og grundvand iværksætter bl.a. udarbejdelse af miljøhistoriske redegørelser og ind-satsplaner til grundvandsbeskyttelse, samt udførelse af forureningsundersøgelser, moniteringer og afværgetiltag. I Team Jord og grundvand er vi endvidere ansvarlige for kortlægning af potentielt forurenede arealer på vidensniveau 1. Teamet består af en faglig leder og 6 sagsbehandlere.

Der er gode muligheder for faglig sparring både internt i teamet, samt med de øvrige medarbejdere ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Miljøsektionen har endvidere en bred berøringsflade med Forsvarsministeriets øvrige styrelser og myndigheder, nordiske og baltiske lande, øvrige NATO lande samt eksterne samarbejdspartnere, hvorved der er gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Om stillingen
Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job, hvor du, i samarbejde med dine kollegaer, vil spille en vigtig rolle i arbejdet med at håndtere Forsvarsministeriets mangeartede problemstillinger indenfor jord- og grundvandsforureninger. Stillingen vedrører særligt bygherreopgaven omkring oprydning af en række lokaliteter i Grønland, men da arbejdsbelastningen kan være sæsonafhængig, skal du være indstillet på ligeledes at indgå i teamets øvrige opgaver i Danmark. 

I forbindelse med bygherreopgaven vil dine væsentligste arbejdsopgaver være følgende:

  • Udarbejdelse af en plan for projektperioden 2019-2023 med afsæt i den politiske aftale, herunder involvering af styregruppen samt løbende tilpasning af projektplan og afrapportering af fremdrift. 
  • Besigtigelse af udvalgte grønlandske lokaliteter med efterfølgende afrapportering, herunder beskrivelse af evt. miljørelaterede og/eller sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale ved brug af rådgiverinvolvering ved det forberedende arbejde, besigtigelser, håndtering af oprydningsopgaverne og afsluttende risikovurdering af lokaliteterne efter selve oprydningsopgaverne.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale i forbindelse med de egentlige oprydningsaktiviteter, herun-der varetagelse af udbudsprocessen.
  • Varetage opgaven med besigtigelse, oprydning og afrapportering i samarbejde med kollegaer og rådgivere. 

Du skal påregne en del rejseaktivitet indenfor rigsfællesskabets grænser (ca. 40 dage), herunder rejser til Grønland, og i mindre grad til udlandet. Du skal have gyldigt førerbevis til kat. B. Arbejdssproget er dansk.

Om dig
Du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse f.eks. civilingeniør, geolog eller lignende. 

Vi ser gerne, at du har erfaring med flere af de arbejdsopgaver stillingen omfatter, og at du er en stærk generalist på fagområdet vedrørende forurenet jord og grundvand med en solid teoretisk og praktisk baggrund.
Det er en fordel hvis du har erfaring med arbejde i Grønland eller tilsvarende øde egne, hvor logistik udgør en væsentlig faktor. Herudover vil det være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med feltundersøgelser og afværgetiltag og/eller erfaring med håndtering af forurenet byggematerialer.

Du er fleksibel, udadvendt og har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du kan arbejde selvstændigt og er god til at formulere dig i både skrift og tale. Ved løsning af opgaverne skal du kunne agere og finde helhedsorienterede løsninger i et krydsfelt af forskellige interesser.

En stor del af opgaverne løses med bidrag fra eksterne rådgivere via rammeaftaler, så det er væsentligt, at du er vant til at koordinere samarbejdet med rådgiverne og en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende relevant overenskomst. 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte chefen for Miljøsektionen Mette Marie Mygind på telefon 4196 4227 eller via mail: fes-chmil@mil.dk eller faglig leder af Team Jord og grundvand Maren Kann Hostrup på telefon 2267 9833 eller via mail: fes-mil20@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Annette Karlsen på telefon 7281 9170.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som eksamensbevis mv.

Ansøgningsfristen er den 22. april 2019. Vi forventer at afholde samtaler løbende til og med den 25. april 2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.