The job Microwave Design Engineer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Hvis du har interesse, viden og passion for mikrobølgeteknologi i relation til ultra-præcisionsradarer, så er det måske dig, vi leder efter. Vores radarer anvendes til alt fra real-time sikkerhed ved rumopsendelser hos rumfartsorganisationer over hele verden og evaluering af næste generation af militærteknologi til operationelle systemer, der skal sikre kritisk infrastruktur og udsendte danske og allierede soldater. Nøglen til succes er altid at være foran konkurrenterne på performance.

Vores solide fokus på at være teknisk verdensførende på vores produkter gør, at vi i dag oplever historisk succes og vækst. Det betyder, at vores nuværende gruppe af mikrobølge-specialister har brug for flere dygtige kolleger og endnu flere nye ideer for at udbygge vores nuværende succes. 

Vær med til at gøre verdensførende produkter endnu stærkere

Weibels mikrobølge-gruppe designer, evaluerer og verificerer alle mikrobølgekomponenter, der indgår i vores radarer samt de endelige systemer. Gruppen designer stort set alle elementer af radaren selv in-house i Allerød nord for København. Det inkluderer både antenner, forstærkere, mixere og hele signalkæden frem til digitalisering. Det betyder, at der i dit job kommer til at være mulighed for både bredde og specialisering.

Dine primære opgaver bliver:

  • Design og test af flat-panel antenner
  • Design og test af mikrobølge PCBs og subsystemer
  • At have en forståelse for, hvordan den del, du designer passer ind i den samlede radar og gennemskue, hvor der skal optimeres, og hvordan ændringer spiller ind hos dine kollegers arbejde i andre dele
  • At integrere dit designarbejde i en samlet radar og verificere, at den lever op til den forventede performance
  • At sikre overholdelse og implementering af relevante militære og civile standarder for environmental, EMC og sikkerhed i dine designs
  • At have direkte kontakt til både kunder og leverandører i relevant omfang

Din nye arbejdsplads er Weibels hovedkontor i Allerød, hvor vi har samlet al udvikling og produktion og producerer alt in-house. Det betyder også, at der til tider er ganske få timer fra tanke til færdigproducerede emner, når det er nødvendigt.

Vær i øvrigt opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest og PET sikkerhedsgodkendelse kan blive relevant.

Erfaring med mikrobølge-udvikling

Vi har brug for en profil, der kan bringe egen viden og erfaring i spil og sætte sit eget præg på en større løsning. Det betyder, at du både kan sætte dig ind i baggrunden for, at vi har valgt tidligere løsninger, komme med nye ideer og finde det helt rigtige mix til en given opgave i samarbejde med kolleger både indenfor og uden for det mikrobølgetekniske område. Det kræver en analytisk og struktureret vinkel på opgaverne og en evne til at se dit eget arbejdet i den sammenhæng, det indgår i. Du vil også blive involveret direkte i forbindelse med de første produktioner af enheder, du har været med i designet af, og hjælpe kollegerne i produktionen med at realisere netop dit design bedst muligt.

Derudover bør dit CV indeholde:

  • En naturvidenskabelig uddannelse på minimum master niveau
  • Indgående kendskab til elektromagnetisk teori og praksis på både kredsløbsniveau og free-space bølger
  • Erfaring med udvikling af mikrobølgeteknologi, gerne med frekvenser over 5GHz
  • Erfaring med overlevering af designs fra udvikling til produktion, både i form af dokumentation og også gerne support til new product introduction
  • Erfaring med anvendelse af EM simulatorer til kredsløbsdesign og/eller antenner
  • Erfaring med brug af klassiske mikrobølge måleinstrumenter såsom VNAer, spectrum analyzers og signalkilder
  • Kendskab til matematisk eller analytisk modellering af komplekse systemer er en fordel

Dine nye kolleger

Du bliver en del af vores mikrobølgeudviklingsafdeling. Vi er et hold på 12 motiverede udviklere med en varieret naturvidenskabelig baggrund og et spænd i erfaring og alder fra nyuddannet til 30 år inden for radarudvikling. Vi har en meget uformel omgangstone og er 100% afhængige af gensidig opbakning og hjælp, uanset anciennitet. Vi har ofte meget at lave, men det stopper os absolut ikke fra at have det sjovt undervejs.

Ansøgning og kontakt

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Engineering Manager, Microwave, Morten Aarøe på +45 4816 9530.

Ansøgningsfristen er den 3. januar 2021. Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.