The job Microsoft Dynamics 365 CE Løsningsarkitekt has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Som vores nye Dynamics 365 Løsningsarkitekt bliver du en del af HOFORs IT-afdeling, som har ansvaret for at sikre IT-understøttelsen for alle forretningsområder i HOFOR.

Du bliver en del af et team som i samarbejde med vores leverandører designer, udvikler og vedligeholder løsninger på vores Dynamics 365 CE platform. Du får en vigtig rolle med at sikre, at de valgte løsningsdesign lever op til vores standarder for udvikling samt tilfører størst mulig forretningsværdi.

Sammen med udviklingsteamet sikrer du, at vores løsninger bygges på en solid datamodel samt er skalérbare og pålidelige og ikke mindst overholder vores retningslinjer for IT sikkerhed.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte: 

  • Udvikle nye og eksisterende løsninger i Dynamics 365 CE
  • Designe IT-løsninger som effektivt understøtter arbejdsprocesser
  • Vedligeholde og tilføje funktionalitet i eksisterende Dynamics 365 løsninger
  • Deltage i test og deployment processer
  • Bidrage til vedligeholdelse af rammer for udvikling, datadesign og datamodeller 

I IT-afdelingen får du mere end 90 kolleger, som i fællesskab har ansvaret for koncernens IT på tværs af alle områder i HOFOR. Du indgår i et stærkt, fagligt team i et tværfagligt udviklingsmiljø med stor mulighed for at gøre en forskel. Desuden bliver du del af en arbejdsplads, der lægger stor vægt på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. 

Høj IT-faglighed og fokus på effektiv og værdiskabende IT-understøttelse
Du har solid erfaring med at designe softwareløsninger og har et godt kendskab til konfiguration og tilpasning af Dynamics 365 CE. Du har formentlig relevant erhvervserfaring fra en større intern IT-afdeling eller fra et IT-konsulenthus, men det vigtigste er din faglighed. 

Vi forventer, at du har erfaring med:

  • At omsætte forretningsbehov til IT softwareløsninger
  • Design og udviklingsprincipper for softwareudvikling
  • Agile udviklingsprincipper 
  • Scrum rammeværk
  • Datadesign og -modeller
  • Microsoft Azure DevOps (Boards, Pipeline, Repos, Test Plans, …)

Som person bidrager du med din ekspertise og professionelle tilgang til opgaven ved at sikre, at HOFORs Dynamics 365 CE løsninger giver størst mulig værdi. 

Du formår at kommunikere og samarbejde på tværs af teams i organisationen samt med leverandører og andre interessenter. 

Som kollega værdsætter du gensidig faglig sparring og videndeling, samt et uformelt arbejdsmiljø. 

Virksomhedssproget er dansk, og det er derfor et krav, at du kan kommunikere flydende både mundtligt og skriftligt på dansk.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi sørger desuden for, at spildevand og regnvand fjernes på en forsvarlig og miljørigtig måde, ligesom vi også sørger for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme, og vi opfører vindmøller. 

Vores store ambitioner for byerne har stor indflydelse på vores ambitioner på IT-området, hvor vores IT understøtter forretningen – derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling. 

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på www.hofor.dk/baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Steen Grube på stgr@hofor.dk eller på 2795 2586. 

Ansøgningsfristen er den 9. februar 2020. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.