The job Medarbejdere til jordforureningsområdet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Medarbejdere til jordforureningsområdet i Region Midtjylland

Vi søger to engagerede og erfarne medarbejdere til løsning af jordforureningsopgaver i Region Midtjylland
 
Vores to nye kollegaer vil komme til at indgå i Region Midtjyllands Jordforureningskontor med 35 ansatte organiseret i fire teams. Jordforureningskontoret er en del af afdeling for Regional Udvikling med ca. 100 medarbejdere. Vi tilbyder et inspirerende fagligt miljø med hele Region Midtjylland som din arbejdsplads, og vi lægger vægt på, at medarbejderne trives og har muligheder for at udvikle sig.

Vores kommende kollegaer skal være med til at løse myndighedsopgaver indenfor jordforureningsområdet i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og borgere. Derudover skal de arbejde med regionalt finansierede undersøgelser og afværge af jordforurening i Region Midtjylland.

Afhængig af ansøgers kompetencer og profil vil opgaverne kunne bestå af følgende: 

  • at løse myndighedsopgaver indenfor jordforureningsområdet i tæt dialog og samarbejde med kommuner, virksomheder og borgere
  • i samarbejde med rådgivere at gennemføre forureningsundersøgelser og vurdere risiko for påvirkning af grundvand og mennesker sundhed
  • indgå i udviklingsprojekter med div. samarbejdsparter indenfor jord- og grundvandsområdet
  • bidrage til udvikling og digitaliseringen af jordforureningsopgaven

Vores to nye kollegaer vil komme til at indgå i flere af kontorets teams. Teamsene arbejder med indledende undersøgelser, videregående undersøgelser og afværge med fokus på indeklima og kontaktrisiko, videregående undersøgelser og afværge med fokus på risiko overfor grundvandsressourcen samt kommunerelaterede opgaver (frivillige undersøgelser, påbud, §8-sager mm).

Læs mere om Region Midtjyllands jordforureningsindsats her

Kompetencer
Ingen ansøgere kan det hele, men vi søger nye kollegaer, der besidder flere af følgende kompetencer:

  • har en relevant uddannelse - cand.scient., ingeniør eller lignende
  • har erfaring med forureningsundersøgelser og afværgeprojekter
  • har myndighedserfaring i forhold til eksempelvis risikovurdering af grundvandstruende forureninger
  • har lyst til at arbejde med og udvikle jordforureningsområdet
  • har projektledererfaring og kan arbejde selvstændigt med opgaverne, men samtidig er udadvendt og god til at facilitere samarbejde og dialog både internt og eksternt
  • er god til at indgå i et tværfagligt samarbejde og har lyst til at arbejde i teams
  • har stærke skiftlige og mundtlige kompetencer - og evner direkte, ærlig og udadvendt kommunikation med såvel borgere, virksomheder, andre myndigheder og kolleger
  • har viden om geologi, hydrologi og vandkemiske processer
  • har kendskab til geologisk og hydrogeologisk modelarbejde
  • har interesse og flair for udvikling af IT systemer, datahåndtering og digitalisering
  • har stærke kompetencer indenfor dataanalyse, GIS, programmering eller databaser

Region Midtjylland
Region Midtjylland har som målsætning at være effektiv og have fokus på at skabe gode løsninger for borgere og virksomheder i samarbejde med kommuner og andre myndigheder. Du kan læse mere om Region Midtjylland på www.rm.dk 

Vi har fleksible arbejdstider og attraktive efteruddannelsesmuligheder. Løn efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25, 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder