The job Maskiningeniør til stort broprojekt has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Maskiningeniør til stort broprojekt i Göteborg

I MT Højgaard har vi, sammen med Skanska, vundet opførelsen af et stort anlægs- og broprojekt i Göteborg. Vi skal udføre al stål- og montagearbejdet på hejsebroen Hisingsbroen, der er centralt beliggende i Göteborg, og vi søger derfor en maskiningeniør med erfaring i maskinanlæg og tunge konstruktioner til vores stålafdeling.

Organisatorisk bliver du en del af forretningsområdet Byggeri & Anlæg Øst i vores stålafdeling. Afdelingen har ca. 30 funktionærer, der arbejder med store kabelbårne broer, bevægelige broer og mindre stålbroer i Danmark og udlandet, primært Skandinavien. Foruden broer og tunneller varetager afdelingen anlægsopgaver og har specialkompetencer inden for blandt andet betonrenovering, havne- og vandbygningsarbejder. I øjeblikket udfører afdelingen projekter både i Danmark og Sverige. 

Din daglige arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Søborg og du kan forvente rejseaktivitet på ca. 30-50 dage om året. Da arbejdet på Hisingsbroen er i fuld gang, ønskes tiltrædelsen snarest muligt.

Opgaver og ansvarsområder
Du får reference til produktionschefen for stålkonstruktioner, og kommer til at have et tæt samarbejde med vores projektledere. Du varetager indkøb, tilsyn med fremstilling, montage, indkøring og idriftsættelse af maskineri og styresystemer samt koordinering af design. Du får i høj grad indflydelse på de maskintekniske løsninger, og dine ideer og erfaringer er afgørende for vores succes i de enkelte broprojekter.

Din første store opgave bliver testning af FAT/SAT og idriftsætning af Hisingsbron i Göteborg, der er en hejsebro med avancerede styresystemer med spil og wirer.

Dine løbende opgaver bliver bl.a.:

  • at gennemgå udbudsmateriale og bidrage med idéer og løsninger
  • at udvælge, indhente og vurdere leverandørtilbud i ind- og udland 
  • at bistå projektledere med kontrahering
  • at bidrage til udvikling og implementering af maskin- og styringstekniske løsninger i samarbejde med projektledere og kunder
  • opfølgning af produktionen inkl. FAT- og SAT-test
  • at sørge for CE-mærkning iht. Maskindirektivet
  • at udvikle nye koncepter, og løsninger, samt at sikre at vi integrerer ny teknologi bedst muligt

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet maskiningeniør og har 5-10 års erfaring med projektering og installation af maskinanlæg og større stålkonstruktioner. Kendskab til elektriske og hydrauliske maskinanlæg er en fordel.

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • er innovativ, fleksibel og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har gode evner til at skabe og bevare overblik, også når der opstår pressede situationer
  • har gåpåmod og arbejder målrettet og struktureret efter resultater
  • har godt humør og nyder at indgå i teamwork
  • har gode kommunikationsevner 
  • taler et skandinavisk sprog og har gode engelskkundskaber i skrift og tale

Vi tilbyder
Du vil blive en del af en organisation med højt fagligt kompetenceniveau og en god omgangstone. Vi har inspirerende og komplekse opgaver, tværfaglige projekter og fagligt dygtige kolleger. Hos os har vi fokus på, at vores medarbejdere er meget stærke til at samarbejde og til at spille hinanden gode. Du vil opleve, at du får rig mulighed for personlig udvikling med udgangspunkt i din personlige udviklingsplan.

Ansøg nu
Lyder det som en stilling for dig? Så ansøg nu, da vi afholder løbende samtaler med henblik på snarlig ansættelse. Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt produktionschef Martin Cederholm på telefon +45 2270 9080.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder