The job Maskiningeniør til maskinkonstruktion has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du solidt funderet indenfor maskinkonstruktion og nyder projektarbejde?
 
Så er du måske den nye kollega, som vi ønsker at byde velkommen ombord hos MAN Energy Solutions.   
Konstruktionsafdelingen ”Engine Structure and Moving Parts” i Design Small Bore søger til snarlig tiltrædelse en maskiningeniør, som har interesse for motorkonstruktion samt er solidt funderet inden for maskinkonstruktion. Erfaring med projektarbejde og/eller projektledelse og koordinering vil være en fordel.    

Vi er førende på markedet og leverer tegninger samt knowhow til vore kunder over hele verdenen.  
Afdelingen er ansvarlig for de svejste og støbte komponenter i motoren, bevægelige dele (krumtapaksel, plejlstang, krydshoved, stempelstang) og forbrændingskammer (cylinderforing, cylinder cover, stempel og udstødningsventil). 
 
Arbejdsopgaver 
Dine arbejdsopgaver vil være inden for: 

  • Konstruktion og optimering af eksisterende motorkomponenter  
  • Teknisk korrespondance med licenstagere (motorbyggere)  
  • Grundlæggende motoropslag og detaildesign for nye motortyper 
  • Motorens hovedstruktur af svejste og støbte komponenter (bundramme, stativ og cylinderramme)  
  • Bevægelige dele (krumtapaksel, plejlstang, krydshoved og stempelstang)  
  • Forbrændingskammeret (cylinderforing, dæksel, stempel og udstødningsventil)  

Afdelingen består af 12 ingeniører og teknikere, der udarbejder produktionsstyklister og tegninger samt varetager teknisk korrespondance med motorbyggere. Afdelingen indgår desuden i udviklingsprojekter på tværs af organisationen. Rejseaktivitet til motorbyggere eller skibe i forbindelse med opfølgning på nye konstruktioner vil kunne forekomme. Som ny ingeniør i afdelingen vil du - efter behov - indledningsvist modtage en bred oplæring i afdelingens tekniske ansvarsområder.
 
Kvalifikationer: 

  • Maskiningeniør - ansøgninger fra nydimitterede er også velkomne 
  • Erfaring med brug af 3-D tegneprogram  
  • Kendskab til dieselmotorer eller en håndværksmæssig baggrund vil være en fordel  
  • Lyst og evne til at omsætte teori til praktisk konstruktion, dels i samarbejde med afdelingens kollegaer dels selvstændigt  
  • Erfaring med projektarbejde og/eller projektledelse/koordinering vil være en fordel 
  • Kendskab til Microsoft Office på brugerniveau 
  • Evne til at kommunikere i såvel skrift som tale - både på dansk og engelsk  

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega passer godt ind i afdelingen. Derfor skal du trives med et tæt samarbejde i et afslappet miljø, hvor grundighed og kvalitet vægtes højt. 
 
Vi tilbyder: 

  • Et afvekslende og spændende job i en international virksomhed 
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en dynamisk afdeling med en stor kontaktflade til kunder og øvrige interessenter, internt såvel som eksternt 
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job, som du selv har mulighed for at præge 
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, helbredssikring 
  • Kritisk sygdomsforsikring 
  • Massageordning 
  • Gode kantineforhold 
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst 
  • Rabatklubber 
  • Stor fleksibilitet så du kan få din hverdag til at hænge sammen  

Ansøgning og kontakt 
Søg venligst jobbet via vores hjemmeside ved at klikke på ”Ansøg” og vedhæft en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er den 5. juni 2019.   

Vi afholder samtaler i ansøgningsperioden.   

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Carsten K. Pedersen på telefon: +45 3385 2623.   

Yderligere oplysninger om MAN Energy Solutions findes via vores hjemmeside www.man-es.com 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder