The job Maskiningeniør eller officer med flyteknisk baggrund has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Maskiningeniør eller officer med flyteknisk baggrund søges til Forsvarets helikopter kapacitetscenter Fennec

Kunne du tænke dig en central rolle i det tekniske arbejde med Forsvarets Fennec helikoptere? Vil du være med til, at sikre den vedvarende luftdygtighed og påvirke den tekniske udvikling for Fennec kapaciteten? Motiveres du af et alsidigt og selvstændigt arbejde med stort ansvar i en travl og varieret hverdag? Så er stillingen her noget for dig.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er hjemmehørende i Ballerup og er ansvarlig for materiel og IT i hele Forsvarsministeriets koncern. Ansvaret for Forsvarets fly og helikoptere er placeret ved Kapacitetsansvarlig Luft, som har systemansvaret for alle flytyper og dermed er den øverste tekniske myndighed i Forsvaret. 

Stillingen er placeret i ”Forretningsområde Helikopter”. Her er vi 35 dedikerede personer, som har det overordnede ansvar for drift, luftdygtigheden, vedligeholdelseskoncepter og dokumentation for Forsvarets helikoptertyper. Vi samarbejder i et bredt nationalt og internationalt miljø med flyvestationerne, flyproducenterne, industrien og partnernationer for at opnå de bedst mulige betingelser for driften og udviklingen af de enkelte flytyper. Desuden medvirker vi til udarbejdelsen af strategien for videreudvikling af de enkelte helikoptertyper.

Vi er et bredt sammensat team og består af specialister, herunder ingeniører og militære medarbejdere.

Du skal specifikt arbejde ved ”Kapacitetscenter Fennec”. Et team på blot 5 medarbejdere, der fokuseret arbejder med udvikling, drift og vedligeholdelse af Forsvarets elleve AS-550 Fennec helikoptere.

Om stillingen
Som vores nye kollega er det hensigten, at du i samarbejde med vores typeansvarlige ingeniør skal varetage ansvar inden for det mekaniske område på AS-550. 
Dine primære tekniske arbejdsområder bliver indenfor struktur og materieler, mekaniske og aerodynamiske komponenter, samt tranmission.

Opgaverne retter sig primært mod:

  • Udarbejdelse og ajourføring af dokumentationsgrundlag for gennemførelse af vedligeholdelse, modifikation og reparation af Forsvarets Fennec helikoptere.
  • Varetage teknisk sagsbehandling, rådgivning og ledelse af mindre projekter, herunder løsning af materieltekniske problemstillinger på akademisk niveau.
  • Logistiske analyser med henblik på driftsoptimering.
  • Vurdering og behandling af interne og eksterne impulser vedrørende materielsystemet, herunder modifikationer og Service Bulletins fra leverandører.
  • Sagsbehandling af forslag til systemforbedringer, herunder behandling og afklaring af tekniske og proceduremæssige problemer mv.
  • Fastsættelse af vedligeholdelsesgrader og niveau, samt eventuel udarbejdelse af grundlag for intern reparation af dele og komponenter.

Du vil være i løbede kontakt med flyproducent og leverandører, samt de piloter og teknikere, der bruger flyene, og dermed være direkte involveret i drift, vedligeholdelse og fejlfinding.

Du vil i stillingen opleve en høj grad af selvstændighed med et stort personligt ansvar. Du vil selvfølgelig blive tilbudt relevant efteruddannelse. 

Der vil skulle påregnes omkring 20 rejsedage om året. Disse vil primært gå til Flyvestation Karup i Midtjylland, hvor Fennec har hjembase. Rejser til udlandet vil også kunne forekomme.

Stillingen varetages fra Materiel- og Indkøbsstyrelsens domicil i Ballerup.

Om dig
Du er maskiningeniør eller teknisk officer med flyteknisk baggrund. Du brænder for at arbejde med helikoptere, og har erfaring for løsning af tekniske problemstillinger, tekniske og logistiske analyser, vedligeholdelses optimering og udvikling. 

Du behersker dansk i skrift og tale, og engelsk på et næsten fejlfrit og højt teknisk niveau. Brug af it-værktøjer er en selvfølge for dig, og erfaring med SAP/R3 vil være en stor fordel. Ligeledes vil erfaring inden for luftfartsindustrien være en fordel.

Som menneske er du en stærk kommunikator med resultat for øje, og du trives som en proaktiv, fleksibel og selvstændig teamplayer. Du tager naturligt initiativ og befinder dig godt med humor på arbejdspladsen. 

For at komme i betragtning som teknisk officer, skal du have gennemført Videreuddannelseskursus (VUK) eller tilsvarende eller være i gang med et uddannelsesforløb, der kan underbygge udnævnelse til kaptajn.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du har en militær baggrund, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Endvidere er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning: 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jens Vinther fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på telefon 7281 5181.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9696. 

Ansøgningsfristen er den 23. juni 2019. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.