Skip to main content

Er du maskiningeniør og brænder for et stærkt fagligt miljø?
Så er det måske dig, vi har brug for!

I Odense Maritime Technology oplever vi en stadig stigning i antallet af opgaver inden for skibsdesignområdet, og derfor søger vi en skibs- eller maskiningeniør. Brancheerfaring er ikke et must, men du har erfaring, ambitioner, et højt fagligt niveau og engagement og kan i løbet af en kortere tidshorisont udvikle dig til at dække de nødvendige maskiningeniørkompetencer.

OMT råder over de forskellige faglige discipliner, som indgår i design og konstruktion af flåde- og handelsskibe samt forskellige værftsopgaver. OMT har kontorer i Odense, København og Indien. Hovedparten af medarbejderne er beskæftiget i Danmark, hvor kontoret i Odense er det største.

Du bliver del af outfitting afdelingen men vil også lejlighedsvis skulle varetage maskindesign og værftsoptimeringsopgaver. OMT´s opgaveportefølje spænder vidt - fra mindre afgrænsede installationer over retrofit- og ombygningsopgaver samt værftsoptimering til design og projektering af helt nye flåde- og handelsskibe.

Dine opgaver

  • Arrangement af dæksudrustning og maskineri
  • Arrangement af redningsmidler
  • Arrangement af maskinrum
  • Adkomstarrangementer inkl. døre, luger og trapper
  • Strukturanalyser ved hjælp af FEM               
  • P&ID
  • Design af container- og lasthåndtering samt sikkerhedssystemer
  • Systemdesign for ror og styremakine  
  • Tryktabsberegninger
  • Udfærdigelse af tekniske specifikationer 
  • Varetage samarbejde og forhandlinger med klassifikationsselskaber, myndigheder og kunder for opnåelse af godkendelse 
  • Samarbejde og forhandling med systemleverandører 
  • Indgå i tværfaglige teams med kolleger fra andre disciplinområder 

Dine faglige og personlige kvalifikationer
Du har en uddannelse som maskiningeniør og minimum tre til fem års erfaring med design og specifikation af komplekse systemer - enten fra andet skibsdesignhus, værft eller fra en leverandør af procesudstyr. 

Personligt er det vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø med nye udfordringer og daglige beslutninger, som ofte indebærer kompromisser - der dog aldrig må kompromittere kvaliteten og sikkerheden. 

Du har interesse for IT og er en dygtig bruger af både CAD- og beregningssystemer samt Office-pakken.

Hvem er OMT og hvad kan vi tilbyde?
OMT er en globalt arbejdende virksomhed i udvikling, og vi tilbyder en udfordrende og spændende karriere i en teknisk meget interessant branche. Forretningsmiljøet er internationalt, men vores arbejdsmiljø er nærværende og team-orienteret. Alle ved, at komplekse opgaver bedst løses i teams og på tværs af landegrænser.

Du kan læse mere om OMT her.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Jytte Ravn Jyrkinewsky på telefon +45 3083 0806.

Vil vi sætte pris på, at du skriver din ansøgning på engelsk og sender den til os hurtigst muligt, da vi løbende vurderer indkomne ansøgninger og afholder samtaler.

Ansøgning sendes via linket "Ansøg" - venligst mærk den ”Mechanical Engineer for Outfitting and Mechanical Design”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.