The job Maskiningeniør has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Maskiningeniør med interesse for kvalitetssikring til vedligeholdelse og driftsoptimering af produktionsanlæg

Trives du med ansvar og selvstændigt arbejde, og vil du være med til at fremtidssikre vores produktionsanlæg?
 
Så har vi brug for dig snarest muligt som maskiningeniør i afdelingen Analyse & Prioritering. Afdelingen er en del af Region Vest, som består af DONG Energy's kraftværker vest for Storebælt. Sammen med dine kollegaer bliver du ansvarlig for at sikre teknisk og økonomisk optimering af drift og vedligeholdelse.
 
Analyse & Prioritering er en del af Bioenergy & Thermal Power, som har 800 medarbejdere og er et af fire forretningsområder i DONG Energy. Vi ejer knap halvdelen af den termiske produktionskapacitet i Danmark og er helt på forkant med udviklingen, når det gælder effektiv anvendelse af biomasse og reduktion af miljøbelastningen ved hjælp af innovative bioraffineringsteknologier.
 
Dit arbejdssted er på Studstrupværket nord for Aarhus. Du må dog forvente en vis rejseaktivitet i Danmark, når du løser dine opgaver på andre værker i regionen.
 
Dine primære arbejdsopgaver er at

  • løse akutte maskinopgaver samt yde teknisk support i forbindelse med vedligeholdelse af kraftværker
  • arbejde kontinuerligt med driftsoptimering af eksisterende maskinanlæg og -komponenter
  • designe og beregne maskintekniske løsninger til vores anlæg efter behov og gennemføre vedligeholdelsesprojekter og mindre investeringsprojekter som projektleder
  • have kontakt til og sparre med egne teknikere, vores rådgivere og leverandører
  • foretage kvalitetssikring af såvel produkt som leverandør, herunder validere materiale- og fremstillings-certifikater, samt varetage funktionen med opfølgning på kvalitetsprogram for vedligeholdelsesopgaver. 

Du skal desuden medvirke til at sikre, at drift og vedligeholdelse af værkerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du kommer endvidere til at strukturere og udarbejde forebyggende vedligeholdelsesplaner for vores anlæg.
 
Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du

  • har en faglig uddannelse som maskiningeniør
  • gerne har kendskab til og erfaring med vedligeholdelse af procesanlæg
  • er kreativ, analytisk og dedikeret og har mulighed for at være til rådighed uden for normal arbejdstid
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale, samt at du er god til at læse og forstå tysk, da en del af vores dokumentation er på tysk
  • gerne har kendskab til CE-mærkning og kvalitetssikring. 

Det er vigtigt, at du har en engageret, passioneret og ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde og forstår at formidle dine budskaber til dine samarbejdspartnere på en effektiv måde. Du finder udfordringer i at indgå i et team, som påskønner god humor, og du er god til både at arbejde selvstændigt og sammen med dine kolleger.
 
Desuden kan du lide at have travlt, og du er god til at bevare overblikket over opgaverne i en travl hverdag, hvor god prioritering og afslutning af egne opgaver er en absolut nødvendighed.
 
Vi tilbyder
Et alsidigt og udfordrende job i et åbent og uformelt miljø, hvor du kan dele din viden og erfaring med engagerede og kompetente kolleger. Vi arbejder løbende på at udvikle vores samarbejde og kommunikation med hinanden og vores samarbejdspartnere. Desuden prioriterer vi nul ulykker ved arbejdets udførelse, og vi sætter kvaliteten af vores arbejde højt.
 
I DONG Energy Bioenergy & Thermal Power har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med vores termiske projekter, blandt andet har vi øget andelen af biomasse markant i vores el- og varmeproduktion, og vi arbejder løbende med at optimere og effektivisere vores kraftværker.
 
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Hanne Rewaldt, leder af Analyse & Prioritering Vest, på telefon 9955 7393, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form hurtigst muligt og senest den 15. november 2016, da vi løbende afholder samtaler.
 
Klik på knappen for at indsende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder