The job Markedschef for NIRAS' bro-område has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Som markedschef for bro-området er det vigtigt, at du motiveres af det opsøgende arbejde hos kunderne, at tage stor selvbestemmelse over udformning af egne opgaver, samt at vi hos NIRAS har højt til loftet med korte beslutningsveje. Vi har en flad organisation, hvor alle føler ansvar for at løfte i flok. En vigtig del af jobbet er ligeledes, at du er en blændende projektleder, som fortsat har lyst til at virke som dette hos os.

Vi er midt i en spændende udvikling indenfor bro-markedet.  Vil du være med til at sætte dit præg på vores fortsatte fremdrift af bro-området, så ring og lad os tale om mulighederne.

Om jobbet

Som markedschef er du, med afsæt i broafdelingen, Bridges and Special Structures, en del af ledergruppen i forretningsenheden ” Marine Structure, Geotechnics, Tunnels & Bridges”. Dit primære ansvarsområde er opsøgende salg af vores bro-ydelser. Du vil være en del af en ledelsesgruppe, hvor vi har en god omgangstone, og hvor der stilles krav til forretningsforståelse, engagement, holdånd og beslutninger.

Ved siden af din funktion som markedschef skal du som projektleder stå i spidsen for nogle af vores mangeartede projekter, dette gælder såvel komplekse bro-projekter, som store tværfaglige infrastrukturprojekter.

Såvel som markedschef og som projektleder er du vores ansigt udadtil i forhold til kunder og samarbejdspartnere, og indadtil er du ansvarlig for at styre opgaverne. Det forpligter. Det forudsætter stor systematik, et godt overblik og sans for kommunikation.

Du kan glæde dig til at arbejde i et tværfagligt team af erfarne og højt kvalificerede kollegaer. Du får din daglige gang i vores hovedkontor i Allerød.

Om dig

Vi forventer, at du har en god tung brofaglig baggrund med over 15 års erfaring, og med et bredt netværk i baglommen. Du er ingeniør med projektledererfaring fra rådgiver- og/eller entreprenørbranchen, eller måske som bygherre. Har du en entreprenørbaggrund vil det være en fordel.

Du har erfaring med forhandling og indgåelse af kontrakt med kunder, og du har evnen til at være på forkant med udfordringer – men også evnen til på bagkant at løse den gordiske knude.  

Du er udadvendt og åben for forandring, og hilser nye problemstillinger velkommen.

Vi tilbyder dig

Du bliver en essentiel spiller i et åbent, tværfagligt og uformelt arbejdsmiljø med stort samarbejde på tværs af afdelinger og forretningsenheder. Vi lægger vægt på holdånd, initiativ, et højt fagligt niveau, engagement, humor og retten til at være et helt menneske. Glæde i hverdagen er en vigtig byggesten for kulturen i NIRAS.

Du får masser af gode muligheder for at påvirke din udvikling både personligt og fagligt i et inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer i en forretningsenhed i rivende udvikling. 

Vores værdier er grundlaget for alt, hvad vi gør – således hjælper vi vores kunder og hinanden ved at lytte, lære og levere. Hos NIRAS sætter vi mennesket, miljø og klima forrest. Vi indarbejder FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter og tilstræber at levere rådgivning og skabe løsninger, som også gavner næste generation.

Ring og lad os tale om mulighederne…

Lyder det spændende? - så ring og få en snak om mulighederne med afdelingsleder for Bridges and Special Structures, Charlotte Rostgaard Johannsen på tlf. +45 2923 8733.

Søg jobbet online på niras.dk senest 31. januar 2021, og vedhæft din ansøgning og CV. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.