Skip to main content
The job Linux-systemadministrator has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Linux-systemadministrator søges til DMI
Har du det tekniske overblik over IT-løsninger, og er du god til at sikre fremtidsorienterede IT-løsninger? Tænder du på at arbejde med IT-infrastruktur, der sikrer menneskeliv og materielle værdier samt støtter økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet? Så vil jobbet som Linux-systemadministrator på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være noget for dig!

Som vores nye systemadministrator bliver du en del af DMI’s IT-afdeling, som har ansvar for DMI’s samlede tekniske infrastruktur, herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer, samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer.  

Om jobbet
Som systemadministrator vil dit primære fokusområde blive drift, vedligeholdelse og udvikling af vores maskinpark bestående af flere hundrede fysiske og virtuelle servere, der primært er baseret på Linux-platforme.

Du skal være med til at:

  • Klargøre datacenter med henblik på flytning
  • Transformere kørende produkter over på nye platforme
  • Sikre robuste driftsplatforme, der kører 24/7
  • Videreudvikling af virtuel infrastruktur
  • Deltage aktivt i Linux-brugersupport
  • Følge den teknologiske udvikling inden for et bredt spektrum af områder - datamodtagelse
  • og -distribution, netværksløsninger mm.

Vi tilbyder dig muligheden for at være en væsentlig spiller inden for styrkelsen af det teknologiske fundament på DMI.

Om dig
Du er dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst. Du motiveres af at have overblik, arbejde struktureret og tage ansvar for dit fagområde. Du har fokus på fremdrift og kvalitet i leverancer - også gennem lange projekter.

Vi forventer at du har:

  • En relevant mellemlang eller længerevarende IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, eller tilsvarende kompetencer
  • Erfaring med systemadministration på Linux
  • Erfaring med VmWare.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Opbygning og drift af 24/7-miljøer
  • Scripting, pakker, perl, python, ansible
  • Webserverteknologier såsom Apache, Tomcat, Varnish
  • Databasesystemer
  • Storage, herunder isilon.

Du skal kunne arbejde både selvstændigt og som holdspiller, og du skal kunne begå dig på dansk og engelsk.

DMI
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder til de store komplekse IT-løsninger, og en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik. Vi udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT-systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over, f.eks. med klimaændringer, der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med. 

Om os
DMI ligger bogstavelig talt et lille vindstød fra Ryparken station, men er ved at gøre os klar til at flytte 500 meter sydpå. Det er stadig nemt at komme til på cykel, og vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien.

I IT-afdelingen hygger vi omkring brætspil og fællesmorgenmad en gang om måneden. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen. Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Her er højt til loftet og plads til den enkelte. 

Hvad så nu?
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg svarende til dine kvalifikationer
Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner
Arbejdstid: Stillingen er til fastansættelse på 37 timer pr. uge
Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse den 1. august 2019
Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder af IT-Infrastruktur, Eivind Bengtsson på tlf. 3915 7544 eller på mail ebe@dmi
Ansøgningsfrist: Søndag den 9. juni 2019
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 14. juni 2019
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.