The job Leder for Asset Management i DSB Ejendomme has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Forestil dig, at du har ansvar for DSB’s Asset Management-team og ejendomsportefølje. Du træffer de strategiske beslutninger, der er med til at forme fremtidens infrastruktur. Samtidig videreudvikler du dine evner inden for personaleledelse samt økonomisk og strategisk styring.

Lige nu søger vi en erfaren leder, som kan videreudvikle asset management-funktionen i DSB Ejendomme i overensstemmelse med vores strategi 'Plads til alle på rejsen mod det bæredygtige’.

Du spiller en central rolle i forhold til at udvikle og implementere tilstandsbaserede vedligeholdelses- og investeringsstrategier i vores Asset Management-funktion.

Kom med på rejsen
DSB skal de kommende år udvikle vores 300 stationer. Målet er at sikre togkunderne de rette services, og at indhente et større vedligeholdsmæssigt efterslæb på bygningsmassen.

Finansieringen kommer fra Infrastrukturplanen 2035, og fra en øget tildeling fra DSB’s trafikkontrakt med den danske stat.

Vi tilbyder noget så sjældent som en klar opgaveportefølje og et dedikeret budget frem mod 2035.

Velkommen til Asset Management-teamet
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores Asset Management-team. Teamet er under opbygning og består lige nu af syv engagerede kollegaer med forskellige færdigheder. På sigt forventer vi, at teamet skal bestå af 12-14 medarbejdere, som du er med til at ansætte.

Teamet er en del af afdelingen "Bygninger og Anlæg", som er en nøglefunktion i DSB Ejendomme. Vi forvalter, udvikler og drifter DSB's store ejendomsportefølje, der byder på 300 stationer samt værksteder og arealer fordelt over hele Danmark.

Vi har et godt samarbejde med kommuner, trafikselskaber og Banedanmark om alt fra organisering af stationsarealer til sikring af optimalt trafikalt flow. Du spiller en central rolle i at lede initiativerne, hvor dit bidrag er essentielt for at vi kan realisere vores langsigtede ejendomsstrategier.

Om jobbet
Da stillingen er nyoprettet, får du fuld mulighed for at forme din hverdag.

Din opgave bliver at opbygge, optimere og lede asset management-teamet, så porteføljen af bygninger og anlæg videreudvikles, driftes og vedligeholdes iht. DSB’s strategier.

Du sørger for opretholde og videreudvikle høje standarder på tværs af alle fysiske faciliteter indenfor statens jernbanenet. Det kræver en koordineret indsats både internt blandt kollegaer såvel som eksternt med diverse samarbejdspartnere.

Herudover får du ansvar for:

  • Personale-og organisationsledelse – inklusiv løbende at udvikle asset management-funktionen
  • At implementere asset management strategisk og operationelt
  • At budgetstyre og rapportere månedligt

Du refererer til Chefen for Bygninger og Anlæg, David Holkmann Olsen.

Vi har ejendomme i hele landet, så du kan forvente rejseaktivitet i begrænset omfang. 

Hvem er du?
Vi søger en imødekommende leder, som kan optimere og udvikle vores ejendomsportefølje gennem strategisk planlægning og effektiv porteføljehåndtering.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Uddannelse som økonomi/ingeniør eller erfaring fra en lignende stilling.
  • Evnen til at tænke strategisk.  
  • Erfaring med ledelse af teams, gerne indenfor ejendomsbranchen samt asset management.
  • Bekendt med forandringsledelse samt kompetenceudvikling.
  • Erfaring med professionelle kontraktforhandlinger, hvor du formidler kompleks information klart over alle niveauer i organisationen.

Som person er du engageret i at:

  • Skabe resultater sammen med dit eget team og bredt i organisationen.
  • Være initiativrig og positiv.
  • Søge nye muligheder og metoder til at optimere arbejdsprocesser og porteføljestyringen.
  • Kommunikere tydeligt, da du samarbejder både internt mellem afdelingerne samt eksternt med flere interessenter.

Vi lægger vægt på din evne til at netværke og din erfaring fra lignende roller, hvor det at skabe relationer, har været en central del af jobbet.

Hvad tilbyder DSB?
Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 15. september 2024.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload CV og ansøgning. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte David Holkmann Olsen, Chef for Bygninger og Anlæg på tlf. 2468 0566