The job Lead til nyoprettet DevOps team has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Lead til nyoprettet DevOps team til DRs digitale services

Har du erfaring med - og visioner for - at etablere automatiserede, cloudbaserede deployment-pipelines til store websites eller andre digitale produkter? Vil du være med til at præge helt nyoprettet og meget ambitiøs afdeling, der bliver en nøglespiller i fremtidens digitale DR? Så er dette jobbet for dig. 
 
Hos DR skal vi fremover bruge cloudhosting mere, og hosting på interne servere mindre. Til dette har vi oprettet et team som har til opgave at stå for DRs DevOps-opgaver. Teamet skal fungere som bindeled mellem vores webudviklere og infrastrukturfolk og sikre både korte release-cycles og sikker drift. 
 
Hos DR bruger vi primært ASP.NET MVC, PHP og Node.js, og DevOps teamets opgave er at udvikle værktøjer der står for automatiseret deployment af applikationer til AWS og Heroku. Der skal udvikles både buildværktøjer, deployment værktøjer, og laves værktøjer der automatisk konfigurerer AWS og Heroku. Altså automatisering af hele kæden fra git til web-server. Pipelinen skal levere ægte continous delivery og automatiserede tests, for at give udviklerne (dev) maksimal agilitet og servicesiden (ops) høj driftsstabilitet.  
 
Teamet skal stå for service management på aftaler med de eksisterende leverandører af cloud-ydelser og sikre, at DR til hver en tid har den nødvendige kapacitet og at der ikke anvendes midler på services og kapacitet, der ikke er i brug. Ligeledes skal der følges op med leverandører på SLA overholdelse og generel performance.  
 
Som lead og teamleder for Web DevOps-teamet skal du:  

  • Være ”spillende træner”, kunne vise vejen for teamet og indgå i det daglige arbejde 
  • Lede opbygningen af et nyt team  
  • Have god indsigt i hele teknologistakken for understøttelse af digitale services  
  • Have etableret automatiserede, cloudbaserede deployment-pipelines til store websites  
  • Sikre implementeringen af de rette processer i teamet   
  • Forretningsforståelse og evnen til at sætte sig i brugerens sted 

 
Som person skal du være:  

  • Samarbejdende og kommunikerende  
  • Pragmatisk og løsningsorienteret 
  • Fleksibel og hårdtarbejdende  

 
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. DR er en familievenlig arbejdsplads og generelt arbejder vi inden for normal arbejdstid og bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv.
 
DR ønsker også at afspejle samfundet og derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder religion og etnisk baggrund til at søge.
 
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte DevOps-chef Christian Christensen på cch@dr.dk eller 2425 9409.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Ansøg" i højre side. Ansøgningsfrist er 9. december kl. 12.00.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder