The job Laboratoriechef has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Som laboratoriechef får du en vigtig rolle i den planlagte modernisering og ombygning, som rummer mulighed for nye udviklings- og forskningsaktiviteter.

Filadelfias laboratorium er kendetegnet ved sikker og effektiv drift med ydelser af høj kvalitet samt en løbende udvikling af nye analyser.

Opgaven
Filadelfias laboratorium har landsdækkende funktioner inden for antiepileptika og psykofarmaka.

Laboratoriets analyseportefølje omfatter især plasmakon­centrationsbestemmelser af antiepileptika og psykofarma­ka, som overvejende bestemmes ved massespektrometri samt genotypetestning af enzymer, som indgår i metaboli­sering af visse psykofarmaka og antiepileptika.

Herudover leverer laboratoriet almindelige, klinisk biokemi­ske analyser til Epilepsihospitalet og eksterne kunder og er frontløber for innovation af nye analyser inden for epilepsi, psykisk sygdom og andre sygdomme i centralnervesystemet.

Laboratoriechefen har det overordnede ledelsesansvar for drift, udvikling og økonomi inden for laboratoriets aktivitets­område. Der er fem medarbejdere i laboratoriet.

Chefen indgår som en væsentlig ressource i laboratoriets daglige drift.

Laboratoriechefen skal:

  • Bidrage til at sætte retning for laboratoriets udvikling i tæt samspil med direktionen, medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Sikre fortsat højt kvalitets – og serviceniveau i labo­ratoriets ydelser bl.a. ved at forestå og varetage akkrediteringsprocessen.
  • Sikre en faglig udvikling, hvor nye analyser og metoder løbende udvikles, så Filadelfias laboratorium fortsat er fagligt i front.
  • Yde farmakologisk rådgivning til interne og eksterne rekvirenter.
  • Etablere et professionelt samspil med aftagerne af laboratoriets ydelser – såvel internt på Filadelfia som eks­ternt – og markedsføre laboratoriets ydelser i relevante sammenhænge, f.eks. gennem faglige netværk.
  • Indgå i et tæt samarbejde med Filadelfias forskere om forskningsprojekter, f.eks. indenfor personlig medicin.
  • Udøve personaleledelse af laboratoriets medarbejdere i samspil med laboratoriets afdelingsbioanalytiker og sikre såvel et godt arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads som en løbende kompetenceudvikling.
  • Være garant for effektiv og sikker drift samt ressource­styring og optimal anvendelse af laboratoriets samlede ressourcer.

 

Personen
Der søges en laboratoriechef, der kan bidrage til fremsynet udvikling af laboratoriet, og som samtidig kan være garant for fortsat innovativ, sikker og effektiv drift med ydelser af høj kvalitet. Den nye chef må også gerne have indsigt og interesse i personlig medicin og forskning.

Det er væsentligt, at den nye laboratoriechef har kendskab til og erfaring med massespektrometri og en særlig interes­se for farmakologien. Kompetencer indenfor rådgivning af interne og eksterne rekvirenter inden for farmakologien er centrale for den kommende laboratoriechefs opgaveløsning.

Laboratoriechefen skal have talent for personaleledelse, herunder både formå at motivere til rutineprægede opgaver og at opnå følgeskab til forandringer.

Den rette kandidat har en uddannelsesmæssig baggrund som farmaceut, cand.scient., civilingeniør, klinisk bioke­miker eller lignende. Erfaring med faglig ledelse og gerne også budget- og driftsansvar er en fordel.

Vilkår
Ansættelse sker efter chefløns-aftale med kandidatens faglige organisation.

Tiltrædelse
Efter nærmere aftale.

Ansøgning
Søg stillingen via linekt ANSØG senest torsdag den 1. oktober 2020.

Kontakt gerne sundhedsfaglig direktør Mads Henrik Ravn­borg, tlf. 20 86 54 47, administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, tlf. 24 94 56 12 eller partner i MUUS­MANN, Malene Højsted Kristensen, tlf. 22 22 21 60.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.