Skip to main content
The job Kort- og Landmålingstekniker has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du vores nye Geografiske dataspecialist? Vil du være med til at sikre data til kontinuerlig brug af Geografiske Informationssystemer (GIS) i Hæren? Så har vi brug for dig ved S7 Hærens Geospatiale Center i Skive.

Om os
Geospatiale Center udgør Hærens spydspids og kompetencecenter inden for det geospatiale område ved Ingeniørregimentet.
Geospatiale Center består af 15 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde. Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og Geospatiale Center støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Centret sætter derfor en stor ære i at personel er veluddannet og værdsættes.

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.

Vi arbejder primært på Windows, ERDAS og ESRI ArcGIS-platform, men også mange andre civile- og militære systemer anvendes.

Om stillingen
Som medarbejder i Geospatiale Center skal du trives med at bevæge dig indenfor et meget bredt spektrum af Geografiske Informationssystemer GIS området. Din hverdag kommer primært til at bestå af databehandling/datamanagement, konvertering af data, samt produktion af datapakker med ArcGIS SDE Server/FME/ERDAS til Hærens GIS-bærende platforme samt produktion af specialkort og specialanalyser.
Hovedopgaverne er doktrin/policy, organisationsudvikling, softwarekendskab, kort- og dataproduktion, datamanagement samt GIS-uddannelser og kurser.

Du vil indgå i et mindre data-team på tre civile medarbejdere, som er dataforudsætningsskabende for de militære funktioner og services, hvor bl.a. op til 15 ArcGIS Enterprise servere skal driftes på forskellige netværk og lokationer.

Du bidrager til gennemførelse af Geospatiale Centers uddannelses- og kursusvirksomhed. 
Du skal påregne mindre rejseaktivitet primært i Danmark i forbindelse med deltagelse i møder og konferencer.

Om dig
Du har en relevant uddannelse (Kort- og Landmålingstekniker, teknisk designer, ITsupporter, datateknikker) hvor du har anvendt GIS-systemer som ArcMAP, QGIS, MapInfo etc. 
Det vil være en stor fordel, hvis du tillige har anvendt/kender til ArcGIS SDE, FME, ERDAS/ENVI, ESRI Interoperability-tool.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og engelsk gerne på et højt teknisk niveau. Du forstår selvstændigt at formulere og præsentere løsninger i skrift og tale til chefer og kollegaer såvel som Geospatiale Centers kunder.

Du har en naturlig procesforståelse og du evner at samarbejde med kollegaer fra andre funktions- og fagområder. Du trives som en proaktiv, fleksibel og selvstændig teamplayer. Du har veludviklede analytiske evner, arbejder struktureret og er god til at tilegne dig ny og kompleks viden. Du tager naturligt initiativ og befinder dig godt med en omskiftelig hverdag.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere samt kortteknikere og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten). Lønnen udgør 1. år 24.884,15 kr. pr. måned i aktuelt niveau, og 25.950,62 kr. pr. måned i aktuelt niveau det 2. og efterfølgende år for en udlært kort- og landmålingstekniker. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte major Jens Henrik Svenningsen, tlf. 7282 5621.
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anna Racic på tlf. 7281 9663.

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2019, og vi forventer at afholde samtaler snarest derefter. Stillingen er til besættelse 1. maj 2019, eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder