Skip to main content
The job Koordinering og styring af tekniske regler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

I divisionen Infrastruktur har vi ansvaret for drift og vedligehold af jernbanen i hele landet. Infrastruktur er opdelt i en række tekniske fag, der arbejder med spor, strøm, broer, miljø og forvaltning af Banedanmarks arealer. Medarbejderne har mange forskellige fagprofiler og kendetegnes ved høj faglig viden og engagement.

Til ledelsessekretariatet søger vi en normkoordinator til at lede og facilitere arbejdet med at udvikle og opdatere tekniske regler.

Normkoordinator
Som normkoordinator har du ansvaret for at koordinere udviklingsarbejdet. Du skal være med til at samle de faglige input og sikre, at de tekniske regler bliver korrekt beskrevet. Normkoordinatoren har en vigtig rolle med identifikation af relevante grænseflader indenfor det samlede jernbanesystem.

Du kommer til at indgå i et team af yderligere to normkoordinatorer, som bliver dine sparringspartnere i det daglige. Du kommer dog primært til at sidde med dine egne projekter. Ledelsessekretariatets øvrige opgaver som direktionsbetjening, intern kommunikation og ledelsessupport af ledergruppen i Infrastruktur varetages af 5 øvrige kollegaer fra teamet.

Banedanmarks tekniske regler beskriver, hvorledes banen skal anlægges og vedligeholdes – de såkaldte banenormer. Reglerne skal hele tiden udvikles, så der kan stilles de nødvendige og tilstrækkelige krav for at kunne opretholde en sikker, effektiv, miljørigtig og økonomisk fordelagtig jernbanedrift, der samtidig kan tilfredsstille de nationale og internationale myndighedskrav. Hvis du vil vide mere, kan du læse om det her

Er du teknisk velfunderet og interesseret i projektledelse?
Du har måske en akademisk uddannelse, gerne af teknisk karakter, som f.eks. ingeniør. Det kan også være, at du har en anden uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring fra en lignende stilling. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med tekniske regler og/eller projektledelse, men det er ikke et krav. Endelig vil det være en fordel, hvis du har kendskab til risikovurdering og CSM-processer, da arbejdet med normændringer i stigende omfang bliver risikobaseret.

Du har et godt overblik og er organiseret. Du trives desuden godt med at koordinere og sikre fremdrift i dine arbejdsopgaver.  Du har let ved at kommunikere på skrift og i tale, uanset rang, alder og faglighed. Du kan udfordre med respekt for andres faglighed, du bidrager aktivt til samarbejdet og tager naturligt ansvar.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønne fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Annette Bay. For at søge stillingen skal du klikke på linket ”Ansøg” og følge instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder