The job Konsulent til Veje og Asfalt has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Teknologisk Institut i Taastrup søger dig, der har lyst til at arbejde med prøvning og udvikling i vores asfaltlaboratorie. Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen i vores nye, avancerede vej- og asfaltlaboratorie, samt deltage i de tilhørende rådgivnings- og udviklingsaktiviteter.

Rådgivning og prøvningsopgaver
Som konsulent til vej- og asfaltlaboratoriet vil dine primære opgaver bl.a. inkludere:

  • Gennemførelse af både standard- og specialistprøvninger i forbindelse med løsning af rådgivningsopgaver samt forsknings- og udviklingsopgaver.
  • Deltagelse i forskning- og udviklingsprojekter - både i idégenererings-, ansøgnings- og gennemførelsesfasen.

Du får et afvekslende job med masser af spændende udfordringer i et fagligt stærkt miljø, hvor du i høj grad er med til at udvikle og løse opgaverne i vores asfaltlaboratorium. Laboratoriet er nyt og råder over en lang række avanceret testudstyr til asfalt-, bitumen- og vejbelægningsprøvning. Arbejdet vil desuden foregå i tæt samarbejde med kolleger i vores betonlaboratorium.

Ingeniør inden for vejbygning
Du er formentlig uddannet bygnings- eller kemiingeniør, gerne med erfaring inden for vejbygning. Vigtigst er, at du har kendskab til de materialer, som anvendes til vejbygning (f.eks. sand, grus, asfalt og bitumen) og deres egenskaber. Du har evt. erfaring som rådgiver, konsulent eller laboratoriemedarbejder.

Da dine primære opgaver vil foregå i asfaltlaboratoriet, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du trives med at skabe struktur i din hverdag. Derudover har du hænderne skruet godt på og er ikke bange for at tage fat, når opgaverne skal helt i mål. 

Byggeri og Anlæg
Veje og Asfalt er en del af Betoncentret i divisionen for Byggeri og Anlæg. Vi servicerer en lang række kunder og samarbejdspartnere i form af rådgivere, entreprenører, boligselskaber, producenter, forsikringsselskaber og bygherrer. Vi hjælper med ekspertrådgivning, prøvning og certificering samt forskning og udvikling. Asfaltlaboratoriet råder over såvel avanceret udstyr til specialistprøvninger som udstyr til standardprøvninger.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Pade på telefon 7220 2183.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 5. november.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder