The job Konstuktionsingeniør til ny- og ombygning has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Alsidig hverdag med spændende opgaver

Vi har travlt med mange spændende projekter inden for både hospitals- erhvervs- og boligbyggeri og har derfor brug for endnu en fagligt dygtig kollega. For os er det vigtigt, at du brænder for ny- og ombygning, så vi sammen sikrer, at projekterne forsat kommer godt og sikkert i mål i den højeste kvalitet.

Du får ansvar for projektering af bærende konstruktioner og fagtilsyn, når projekterne skal gøres til virkelighed. Afhængig af dine kompetencer vil du også få ansvar for selv at lede sagerne og afstemme ydelser og sagshonorar på både små og store sager. Bl.a. er vi i gang med at projektere CPH Pulse – et stort kontorbyggeri beliggende i København med en spændende geometri, og i Valby er vi i gang med nyopførelse og renovering af F L Schmidts hovedkvarter. Du vil som vores nye konstruktionsingeniør i teamet således kunne blive tilknyttet tilsvarende store og udfordrende projekter.

Det faglige niveau i vores team er højt, og vi har et godt socialt miljø, hvor vi sparrer meget med hinanden Vi tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, og selvom vi er et internationalt firma med en stor faglig spændvidde, er arbejdsformen baseret på tæt samarbejde på tværs af fagområderne.

Konstruktionsingeniør med gå-på-mod og lyst til faglig udvikling

Du er uddannet konstruktionsingeniør og har erfaring med projektering af både ny- og ombygning af bærende konstruktioner og minimum 3 års erfaring fra tilsvarende stilling hos en anden rådgiver eller entreprenør.

Du har en god portion gå-på-mod og engagement og tager en høj grad af ansvar for dine opgaver. Du går til projekterne på en struktureret måde og har evnen til at gennemskue det statiske princip i konstruktioner. Ligeledes har du lyst til at lære af dine erfarne kolleger og hele tiden udvikle dig fagligt.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Sådan kommer du videre

Kontakt teamleder Anja Hesthaven på telefon 2895 5267 hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 6. september 2020. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.