The job Kommunikationsstudiejob has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Studiejob der kan gøre en forskel 
I Hempel Fonden har vi nu en ledig stilling som kommunikationsstudent, der kan producere engagerende indhold til Instagram og LinkedIn. ”Hempel Fonden?” tænker du måske; ”Den har jeg aldrig hørt om.” Måske ikke, og det skyldes sandsynligvis, at du ikke er enten:  

En del af en organisation, der arbejder med uddannelse til verdens mest udsatte børn, bevarelse af Jordens biologiske mangfoldighed eller forskning i en mere bæredygtig malingindustri.  

En af de knap 7.000 medarbejdere i den globale virksomhed Hempel, som er ejet af Fonden, og som genererer det udbytte, som Hempel Fonden kan skabe varige, globale forandringer for. 

Det er nemlig vores to primære målgrupper. Og du kan være med til at kommunikere direkte til dem begge to gennem historier, som inspirerer og motiverer på Instagram, LinkedIn, web mm. og på den måde være med til at anspore til nye partnerskaber og engagement i de dagsordner, Hempel Fonden arbejder for.  

 

Hvad skal du lave? 

Du kommer til at opdyrke historier redaktionelt i samarbejde med Fondens   kommunikationsansvarlige, tilrettelægge og producere dine historier i det medie, vi sammen finder mest relevant samt være ansvarlig for at historierne får et digitalt liv på vores platforme. Du kommer også til at lave en masse andet – heriblandt måske noget du selv finder på?   

 

Hvad tilbyder vi? 

Fleksibel ugentlig arbejdstid på 15 - 20 timer, som tilrettelægges sammen med dig  

Mulighed for at udvikle dig selv og dine kompetencer i et spændende og alsidigt arbejdsmiljø  

Ansvar for dine egne områder  

Mulighed for at være med til at tegne en profil for en større dansk erhvervsdrivende fond  

En plads på holdet i Amaliegade med otte dedikerede kolleger  

Og meget mere 

 

Er du nysgerrig, skal du kigge med her: https://www.instagram.com/hempelfoundation/ og her https://www.linkedin.com/company/hempel-foundation/?viewAsMember=true 

Er du derudover også dygtig, omgængelig og produktiv, god til engelsk, i gang med en uddannelse med mindst et par år tilbage, villig til at modtage konstruktiv feedback og interesseret i at optjene ansvar og få noget værdifuldt på dit cv, skal du skynde dig at sende en kort motiveret ansøgning, dit CV senest den 25. september 2020. Vi indkalder til samtaler løbende.  

Hvis du har spørgsmål angående stillingen, kan du kontakte vores kommunikationsansvarlige, Søren Bech Gade: sobga@hempel.com / 6115 3990. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos jobfinder.