Skip to main content
The job Køleingeniør til procesoptimering i kødindustrien has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Teknologisk Institut i Taastrup søger en køleingeniør med mod på både udvikling og rådgivning. Køling er en hjørnesten i produktionen af animalske fødevarer. Den har stor indflydelse på udbytte og kødkvalitet samt energiforbruget, og køling er den mest energikrævende proces i kødindustrien. Vi søger kontinuerligt at forbedre køleprocessernes performance og dermed driftsøkonomien i produktionen af kød.

Internationale udfordringer med mange personlige og faglige udviklingsmuligheder
Du vil indgå som specialist i mange forskelligartede opgaver i forbindelse med projektering og dimensionering af greenfield køleprocesser, renovering af eksisterende anlæg og i udviklingsopgaver, hvor fremtidens termiske processer etableres. Dine arbejdsopgaver kan bl.a. inkludere:

  • Udvikling af køleprocesser samt planlægning af forsøg.
  • Håndtering af måleudstyr og data.
  • Termodynamisk dimensionering.
  • Overslagsberegninger af processer.
  • Udarbejdning af tekniske specifikationer.
  • Bygherrerådgivning.
  • Fabriksaudits med fokus på termiske processer, kødkvalitet og energi.

Sideløbende med arbejdet som rådgiver for danske og udenlandske virksomheder, vil dine opgaver inkludere:

  • Deltagelse i instituttets udviklingsprojekter, når der er brug for termisk ekspertise.
  • Dimensionering og projektering af nye kølefaciliteter.
  • Udfærdigelse af tekniske funktionsbeskrivelser.
  • Tilsynsføring og gennemførsel af performancetest i kundeprojekter, enten som projektleder eller i forbindelse med mindre kundeopgaver.

Udover at være central for udvikling af nye innovative termiske processer, vil du også deltage aktivt i udredningsopgaver på kundernes fabrikker med fokus på troubleshooting, verificering af driftsparametre med henblik på f.eks. nedkølingsforløb, kødkvalitet eller kondensproblemer. 

Du bliver en del af et førende kompetencecenter, hvor arbejdsmiljøet er kreativt og inspirerende. Du får et selvstændigt og udfordrende job i et internationalt og innovativt miljø, hvor der er store muligheder for at udbygge dine personlige og faglige kvalifikationer.

Køleingeniør med stor faglig indsigt
Du er uddannet ingeniør eller lignende og har erfaring med termiske processer. Du har tidligere erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomhed, køleentreprenørvirksomhed, produktionsvirksomhed eller lignende. Du er helt opdateret på viden om industrielle køleprocesser og køleanlæg, og du har erfaring med brug af naturlige kølemidler som CO2 og Low Charge NH3.

Du kan gennemføre termiske procesberegninger, gerne ved hjælp af modellerings- og simuleringsprogrammer, og du kan forestå kvalitetssikring under opgaveløsningen. Det er en fordel, hvis du har erfaring i salg og projektledelse.

Det er en forudsætning, at du skriver og taler engelsk på professionelt niveau. Mange af vores kunder er spansktalende, så spanskkundskaber er også en fordel.

Hovedparten af arbejdet planlægges og udføres selvstændigt og løses i tæt dialog med kunder og entreprenører samt internt med projektkollegaer. Du skal derfor være både udadvendt og kundeorienteret og kunne samarbejde bredt. Der vil være rejseaktivitet i ind- og udland, ca. 30-40 dage om året af en typisk varighed på 1-6 dage. Rejseaktiviteten planlægges selvstændigt og i dialog med kunden.

Process Design & Operations
Du bliver en del af konsulentafdelingen hos DMRI – Danish Meat Research Institute. Afdelingens ekspertise indenfor indretning og drift af slagterier og kødforarbejdende virksomheder er anerkendt på verdensplan, og derfor er en stor del af vores aktiviteter rådgivning af udenlandske kunder. Vi har en unik forretningsplatform med stor faglig bredde og beskæftiger 14 medarbejdere. Vi arbejder kontinuerligt med at udbygge vores forretningskoncepter.

Hos DMRI er vi ca. 110 medarbejdere, der servicerer den nationale og internationale kødindustri.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Ole Damgaard på telefon 7220 2692 / od@teknologisk.dk eller Laurits Beck Nielsen på telefon 7220 1905 / labn@teknologisk.dk.

Send din ansøgning snarest, da vi afholder samtaler løbende.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder