Skip to main content
The job Juniorspecialist til vandværksrenovering has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

HOFOR udvikler i disse år vandforsyningen til hovedstadsområdet. Vi moderniserer vores vandværker og etablerer vandbehandling til blødgøring af vandet. 

Vi har etableret en række stærke projektorganisationer, som varetager bygherrefunktionen for renovering af vandværkerne og etablering af anlæg til blødere vand. Projekterne ledes af en projektleder og en viceprojektleder, men derudover indgår også en lang række interne og eksterne fagfolk i projektorganisationerne. Du bliver ’højre hånd’ for en meget erfaren chefkonsulent, som spiller en vigtig rolle i projekterne. Chefkonsulenten er med til at sikre et meget højt teknisk og fagligt niveau i kvaliteten af det, der bygges, og i måden vi bygger på. Antallet af specialistopgaver er omfattende og forventes at stige markant i de kommende år. Som vores nye juniorspecialist vil du i første omgang bistå chefkonsulenten og med tiden udvikle dig til en mere selvstændig specialist, der skal understøtte eksekveringen af vandværksprojekterne i den rette kvalitet til tiden og inden for den aftalte økonomi.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Opdatering og vedligehold af HOFORs kravspecifikationer for vandværker 
  • Projektdeltager og kommende specialist i specialistteamet inden for blødgøring af vand samt proces- og maskindesign på HOFORs vandværker 
  • Administrativ tovholder på specialistteamet Proces- & Maskindesign, inkl. udarbejdelse og vedligeholdelse af teamets action-log og deltagelse i møder 
  • Kvalitetssikring, fx af tekniske beskrivelser til brug i udbud  
  • Diverse ad hoc-opgaver for chefkonsulenten og specialisterne i teamet, fx oprettelse af adgangskort, opdatering og kvalitetssikring af arbejdsdokumenter, mødeindkaldelser, m.m. 

Du bliver en del af anlægssektionen, som består af 29 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med tekniske anlægsprojekter inden for nybygning og renovering af vandværker, (herunder indførelse af blødere vand), kildepladser, fjernvarmecentraler og kraftvarme. Du indgår i afdelingen Projekt- & Byggeledelse, der har det samlede ansvar for gennemførelse af HOFORs mange anlægsinvesteringer inden for en lang række forsyninger. 

Din nye afdeling er en del af et projektområde, hvor du i alt får mere end 90 kolleger, der alle brænder for at føre vores projekter til succesfuld idriftsættelse. Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor der sættes pris på din faglige stolthed. Din tekniske indsigt og dine stærke projektkompetencer vil komme i spil og blive udviklet løbende.  

Ingeniør med indsigt, drive og lyst til at lære 
Vi forventer, at du er uddannet ingeniør og har et par års erfaring gerne inden for traditionel vandbehandling. Det er en fordel, hvis du har kendskab til blødgøringsteknologien. Alternativt er du nyuddannet og har netop afsluttet studiet med et relevant speciale inden for fagområdet.  

Vi forventer, at du har et stort personligt drive, at du er nysgerrig og videbegærlig, at du er ambitiøs og sætter barren højt på kvaliteten af det, du leverer. Det er vigtigt, at du trives i en afvekslende hverdag, da jobindholdet varierer fra dybdegående analyser over kvalitetssikring og sparring med projektledere til mere praktisk rugbrødsarbejde, så projekterne understøttes bedst muligt.  

Du vil gerne udvikle dine kompetencer og er interesseret i, over en årrække, at udvikle dig til specialist inden for vandforsyning og vandbehandling. 

Du kan arbejde selvstændigt, er velorganiseret og god til at planlægge dine opgaver og din arbejdsdag. Du har gode sociale kompetencer og forstår at opbygge relationer til samarbejdspartnere både internt og eksternt. 

Det er et krav, at du er flydende på dansk i skrift og tale. Det er desuden et krav, at du har kørekort til personbil, kategori B. 

Bliv en del af en større udvikling 
Du bliver en del af holdet på Danmarks største program for at indføre blødere vand til 1 million mennesker, og samtidig bringer vi vores vandværker op til fremtidens standarder. Vi blødgør vandet, fordi det er en gevinst for samfundsøkonomien, miljøet og den enkelte husholdning, når der bliver mindre kalk, der sætter sig i apparater og i vores køkken og bad. Vi moderniserer værkerne og indfører den nyeste teknologi og de højeste hygiejnemæssige standarder, så værkerne fortsat kan levere friskt og sundt drikkevand i hovedstadsområdet. 

Du kan læse mere om blødere vand på https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/udviklingsprojekter/bloedere-vand...;

Klar til at ansøge? 
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Anlægssektionen, Randi Buss, på tlf. 2795 2759. 

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2019. 

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.