The job It-sikkerhedskonsulent med teknisk baggrund has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Skatteministeriet søger it-sikkerhedskonsulent med teknisk baggrund

Har du gennem din karriere tilegnet dig bred viden om sikkerhed i netværk, databaser, Cloud-infrastruktur og applikationer? Falder det dig naturligt at komme med konstruktive løsningsforslag på de problemer, du støder på undervejs, og ved du nok om it-sikkerhed til at drive arbejdet fremad sammen med juridiske repræsentanter for informationssikkerhed? Så er du måske vores nye kollega på det it-sikkerhedsmæssige område.  
 
Det er ikke nogen lille opgave, vi er blevet stillet i Skatteministeriet: Vi skal udvikle et nyt offentligt ejendomsvurderingssystem. Vi har travlt - første del af systemet skal være klar til brug i 2018. Udviklingsarbejdet foregår i Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der er i gang med at opdatere og forbedre alt fra modeller og data til forretningsprocesser og udvikling af et helt nyt it-system fra grunden. Læs mere om ICE her.  
 
I arbejdet med sikkerhed i ICE vil du komme til at arbejde med it-sikkerhed i et af de mest komplekse og vigtigste udviklingsprojekter i staten. Du vil være med til at sikre, at rammerne for udførelsen af vores arbejde i ICE er i orden, og du vil i tæt samarbejde med vores udviklingsteams og leverandører skulle finde løsninger på store udfordringer. Skatteministeriets arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.
 
Om stillingen
Du bliver ansat i kontoret Styring og Drift i ICE, som har ansvaret for den tværgående koordinering af programmet og for at sikre, at det kommende ejendomsvurderingssystem bl.a. lever op til de nuværende og fremtidige persondataretlige regler, samt er tilstrækkeligt teknisk beskyttet.  
 
Du kommer i det daglige til at arbejde sammen med programmets jurister og med interne og eksterne udviklingsteams om både afklarende notater samt udvikling af retningslinjer og processer, it-systemets tekniske sikkerhed og afprøvning, samt godkendelsen af de udviklede løsninger. De konkrete arbejdsopgaver bliver bl.a. at yde teknisk bistand i forbindelse med udvikling og idriftsættelse af det kommende ejendomsvurderingssystem, complianceopgaver, udarbejdelse af tekniske standarder, krav og løsninger.  
 
Som it-sikkerhedskonsulent i ICE er du - sammen med dine (juridiske) kollegaer - med til at levere rådgivning og vejledning til programmet. Endvidere vil du komme til at indgå i arbejdet med bl.a. vurderingen af databeskyttelseskonsekvensanalyser (DPIA’er) og it-risikovurderinger. Dine opgaver vil også kunne bestå i udformning af tekniske retningslinjer og krav, efterprøvninger af sikkerhed, samt at følge den teknologiske udvikling og rådgive herom.  
 
Som it-sikkerhedskonsulent skal du samarbejde med forskellige interessenter om en række juridiske og tekniske problemstillinger inden for persondataret, informationssikkerhed, databehandling, kravstillelse og afprøvning i relation til it-systemet.
 
Om dig
Der lægges vægt på, at du:  
er specialist inden for IT-informationssikkerhed på teknisk niveau og har opnået din dybe faglige indsigt på området
gennem efteruddannelse og praktisk erfaring fra tidligere beskæftigelse.  
har et opdateret og bredt kendskab til udviklingen indenfor databeskyttelse og sikkerhedsbrister.  
har stor teknologiforståelse, er udviklingsorienteret og allerede følger nysgerrigt med i den teknologiske udvikling.  
 
For os er det vigtigt, at du tager ansvar og ejerskab, er resultatorienteret og struktureret, og at du er analytisk stærk og god til at finde både svagheder og løsninger.
 
Om at arbejde i Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger
ICE er en del af Skatteministeriet. Her siger vi, at vi skaber fundamentet for finansieringen af Danmark. ICE består af seks kontorer med i alt cirka 90 ansatte samt tilknyttede eksterne konsulenter, der arbejder tæt sammen i en programorganisation. Dette er en ny måde at arbejde med it og udvikling i staten.
 
Alle arbejder mod samme mål, og der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold. Opgaven er stor, og der er tryk på. Derfor er det også vigtigt for os, at der er tid til at have det sjovt sammen.  
 
I ministeriet som helhed har vi et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. Atmosfæren er uformel og uhøjtidelig, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.
 
Ansøgning og ansættelsesvilkår

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 3. oktober 2017. Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren.  
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Niels Kleberg på tlf.nr. 7238 8580.
 
Der vil blive læst ansøgninger løbende og tiltrædelse ønskes snarest muligt. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.  
 
Arbejdsstedet er indtil videre Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger blive en del af den nye skatteforvaltning, som vil bestå af syv nye styrelser med hver deres kerneopgave. Ansvaret for it, data og udviklingsprojekter vil ligge hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af ca. 900-1.100 medarbejdere og får hovedsæde i København. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på www.fra1til7.dk.  
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.  
 
Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder