The job IT-Projektleder til FrontDesk has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

FrontDesk søger en projektleder med teknisk baggrund, der vil få ansvaret for et team af udviklere samt agere som scrum master for teamet i det daglige.

Vi har stor succes med at udvikle og implementere vores kø- og aftalesystem til den offentlige sektor, FrontDesk Suite. Softwaren anvendes til tidsbestilling i bl.a. Borgerservice i 65 danske kommuner og er det seneste år desuden taget i brug af byer i Norge, Tyskland og Canada. Succesen er skabt af høj kundetilfredshed, fordi vi har forpligtet os til at sikre en konstant videreudvikling af softwaren, så den til enhver tid lever op til, og ofte overgår, kundernes forventninger.

Du får et udfordrende job, hvor du som projektleder skal facilitere hele den agile proces for et udenlandsk team bestående af 5-8 softwareudviklere. Projekterne er normalt relativt korte (1-2 måneder).

Du har stor indflydelse på projekterne, idet du er med i hele projektforløbet fra opbygning af backlog og valg af arkitektur og design til udviklings- og testfasen. Det bliver din opgave at koordinere alt arbejde, både internt i projektet og i forhold til ledelsen. 

Du får ansvaret for at dit team fungerer optimalt, så opgaverne bliver løst til tiden og til fuld tilfredshed.

Du vil som projektleder primært referere til vores CTO her i Danmark.

Faglige kvalifikationer 
Vi forventer, at du har en længevarende relevant uddannelse og at du har erfaring med .net udvikling.

Du har tidligere arbejdet som udvikler og arbejder i dag som scrum master, teknisk projektleder eller teamleder.

Du taler og skriver flydende engelsk og dansk.

Personlige egenskaber
Du er arbejdsom, ansvarsfuld, og trives med struktureret procesarbejde i et agilt miljø, hvor der er stort fokus på kunden og kvalitet. Du er bevidst om, at vores succes er en direkte konsekvens af produktets kvalitet og den høje kundetilfredshed. Du er omhyggelig og dit team forstår vigtigheden af at få afleveret projekterne til tiden. Du evner at motivere og skabe vedvarende høj produktivitet i teamet.

Du tilbydes
En alsidig stilling hvor du virkelig kan få indflydelse på gennemførelse af spændende internationale projekter. 

FrontDesk har kontorer i Hellerup, Ballerup og Toronto i Canada. Virksomheden er i kraftig vækst og vi forventer i de kommende år også at åbne kontorer i Tyskland og USA. Vi er pt. 20 medarbejdere.

Din arbejdsplads bliver på kontoret i Ballerup, hvor der tilbydes moderne faciliteter, god kantine og gratis parkering.

Om FrontDesk
Læs mere om FrontDesk på www.frontdesksuite.com

Kontakt gerne Rasmus Hansen, CTO på mail rasmus@front-desk.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Vi vurderer ansøgningerne løbende, og ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamensbeviser. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.