Skip to main content
The job IT procurement and license consultant has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

IT procurement and license consultant til nyoprettet stilling - Fredericia

Vil du have en nyoprettet stilling, hvor du får afgørende betydning for vores fremtidige indkøb af softwarelicenser og andre IT-løsninger? Og har du lyst til en rolle i et professionelt og humoristisk team, der agerer med de største IT-vendors på markedet?

Så bliv konsulent i Bankdata. Her benytter vi den nyeste teknologi til at udvikle og enable innovative IT-løsninger til vores medlemsbanker - i en branche, der vokser hurtigt og er konstant under forandring. Du får frihed til at afprøve dine gode idéer i tæt samarbejde med et stærkt team af erfarne kolleger, der glæder sig til at dele deres viden.

Spil en nøglerolle med stor betydning for forretningen 
Stillingen giver dig en unik mulighed for at opbygge et fagområde i forandring og være med til at optimere vores indkøb af software og licensstyring. Samtidig bidrager du til endnu bedre gennemsigtighed og identifikation af besparelser og optimeringsmuligheder.

Dine konkrete arbejdsopgaver bliver at:

  • understøtte arbejdet i afdelingen med indkøb af software og andre IT-løsninger 
  • have leverandørkontakt ifm. indkøbte løsninger og tilknyttet dokumentation 
  • drive licensstyring og leverandøroverblik, inkl. styre deadlines og tidspunkter i kontrakterne 
  • lave analyser ifm. identifikation af besparelsespotentialer. 

Derudover får du ansvar for at støtte forretningen i forbindelse med forhandling og tilkøb af nye IT-løsninger, ligesom du styrer og opdaterer vores kontraktdatabase samt sikrer, at licensforbrug og behov matcher kontrakter. Ydermere vedligeholder du dokumentation og understøtter softwareaudits.

Bliv en del af et fællesskab fyldt med humor og faglighed    
Du træder ind i Bankdatas afdeling Compliance, Jura og Leverandørstyring, der består af 4 kolleger. Her lægger vi stor vægt på sparring og åben dialog i teamet, og vi tror på, at et behageligt arbejdsmiljø giver kvalitetsresultater i sidste ende. Vi ved, at hårdt og fokuseret arbejde går hånd i hånd med gode grin og plads til sjov. Desuden nyder vi gode, fleksible arbejdstider, der sikrer, at arbejde og fritid altid går op i en højere enhed.

Flere indgange til samme stilling

  • Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for IT-området kombineret med kommerciel erfaring. Men det kan også være den anden vej rundt, så du har god kommerciel erfaring samt indsigt i IT-branchen og erfaring med indkøb af software fra en IT-virksomhed.
  • Du har erfaring med indkøb af software og kendskab til licensstyring og IT-kontrakter.
  • Det er en klar fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor.
  • Du er en dygtig bruger af Excel, og du arbejder problemfrit på engelsk og dansk både på skrift og i tale.

Som person har du gode samarbejdsevner, men du formår samtidig at arbejde selvstændig og analytisk. Og da finanssektoren er et bredt og komplekst felt, har du god forretningsforståelse.

Interesseret? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ole Christiansen på +45 2320 7226. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest 5. januar 2019 via nedenstående link. Forventet tiltrædelse er 1. marts 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder