Skip to main content

It-medarbejder til Folketingets Administration

Du har erfaring med Windows-10-klienter og Officepakken. Du har en it-uddannelse eller anden fagligt relevant baggrund. Og du besidder rigtig gode evner for systemer, strukturer og overblik.   

Dine primære arbejdsopgaver 
Du skal primært: 

  • yde support til kolleger i vores it-hotline  og slutbrugere (second level-support)
  • holde styr på, følge op på og løse fejlmeldinger
  • deltage i at strukturere, teste, kvalitetssikre og evaluere systemopdateringer  

Du er også indstillet på at:

  • indgå i systemgruppens vagtordning om driftsovervågning (aftner og weekend)
  • udføre mindre programmeringsopgaver
  • deltage i tværgående projektarbejde  

Din arbejdsplads 
Du bliver knyttet til enheden It-systemer. Vi er 31 engagerede medarbejdere, der servicerer ca. 1.100 brugere på Christiansborg. Vi er ambitiøse, servicemindede og kvalitetsbevidste. Vi har en uformel og positiv omgangstone. 

Vi løser mange forskellige opgaver fra drift af Folketingets serverstruktur over support af it- og telefoniudstyr til udvikling og digitalisering på service- og administrationsområdet. Vi driver også Folketingets Servicecenter, hvor folketingets medlemmer og ansatte kan få hjælp til it samt en række praktisk orienterede opgaver.  

Du vil indgå i enhedens systemteam sammen med 8 kolleger. Teamet står for driften af husets it-infrastruktur – servere, netværk osv. Vi administrerer også brugeroprettelser, udstyr og faktureringer. Og vi huser projektledere, som arbejder med større og mindre projekter i huset.  

Du har sammen med én anden kollega primært fokus på pc-klienterne. Når du har vagt, kommer du også i berøring med server- og netværksmiljøet, fortrinsvis på overvågningsniveau.  

Din profil 
Du:  

  • er åben, venlig og kan formidle din faglighed til kolleger og slutbrugere
  • arbejder struktureret og har analytisk sans
  • følger altid ting til dørs
  • kan lide at arbejde i en selvledende organisation og tager ansvar for egne opgaver og udvikling 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat efter relevant overenskomst mellem Folketingets direktør og PROSA.  

Information og ansøgning 
Ring til leder af systemgruppen John Skovgaard, tlf. 3337 3024, hvis du har spørgsmål til jobbet.  

Du sender din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger online via "Ansøg" linket. 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 27. september 2017 kl. 12.00.  

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 41 og 43.  

Du begynder i jobbet den 1. december 2017.   

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Work location
København K
keyboard_arrow_up
Start date
13. September 2017
keyboard_arrow_down
End date
27. September 2017
phone
Contact
John Skovgaard
Tel: 3337 3024
work
Job type
Permanent