The job It-konsulent has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

It-konsulent til Sydbanks hovedsæde i Aabenraa

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder ovenstående som en arbejdsplads for dig? Brænder du for at give vores medarbejdere ”Fremtidens Arbejdsplads”? Og vil du efterfølgende tage dig af den i tæt dialog med forretningen? Så er det dig, vi er på udkig efter til jobbet som It-konsulent..

Om jobbet
Du skal være med til at designe ”Fremtidens arbejdsplads” i Sydbank. Skal vi fortsat benytte stationære computere, eller skal vi over i en ren bærbar computerløsning, eller måske en blanding? Du skal hjælpe os med denne afklaring i forhold til vores medarbejderes behov. Du skal også sikre, at vi kommer i mål med løsningen efterfølgende. Du vil være ejeren af ”Vores Arbejdsplads” og sikre, at Sydbanks medarbejdere har det rigtige setup til at løse deres daglige opgaver.

Har du kompetence på Windows 10 og Office, og tænker du, at Cloud og Office365 er dit næste store projekt? Har du erfaringer med en ”bærbar arbejdsplads”? Kan du samtidig håndtere kvaliteten i ”Vores Arbejdsplads” og de programmer, vi bruger i en travl og alsidig hverdag? Så er du måske vores nye kollega i IT-afdelingen i Sydbank.

Alle Sydbanks medarbejdere har en Windows arbejdsplads. Vi er i gang med et projekt, hvor vi skal etablere en helt ny platform og rulle Windows 10 ud til alle brugere. Du skal hjælpe os med dette arbejde, og efterfølgende skal du hjælpe vores brugere med at definere krav og ønsker til ”Vores Arbejdsplads”, så den i fremtiden lever op til behovene i de forskellige afdelinger.

Du kan også regne med få andre opgaver, som matcher dine kompetencer og interesseområder, men ”Vores Arbejdsplads” vil være dit hovedfokus.

Om afdelingen
For at sikre, at nuværende og kommende behov fra de forskellige forretningsområder samles ind, vurderes og prioriteres på en god måde, har vi oprettet afdelingen IT-forretningsarkitektur. Afdelingen er bindeleddet mellem Sydbanks forretning, It-drift og Bankdata for de brede it-løsninger. Vi er sparringspartner for både forretningen og vores samarbejdspartnere for at sikre, at forretningens ønsker og behov dækkes af de it-løsninger, vi stiller til rådighed, både på kort og langt sigt.

Kobling mellem forretning og it-understøttelse
Som vores nye it-konsulent får du dine egne ansvarsområder, hvor du i tæt samarbejde med forretningen forvalter dette område.

Dine arbejdsopgaver vil indeholde bl.a.:

  • Teknisk projektledelse ved indførelse af en ny arbejdsplads i Sydbank, baseret på Windows 10 og Office / Exchange plus alle de nødvendige applikationer, som benyttes i Sydbank
  • Sikre kvalitet og test undervejs i forløbet sammen med vores Test Manager
  • Sikre implementering og uddannelse af brugere
  • Bistå forretningen med at skabe entydige rammer og krav til it-understøttelse samt formidle dette for både brugere og udviklere af konkrete it-løsninger på en forståelig måde

Kobling mellem Sydbank og samarbejdspartnere
Vi har flere interne udviklings- og driftsafdelinger i Sydbank, som vi samarbejder med i det daglige. Det er vigtigt at styre opgaver, som går på tværs, og at kvaliteten holdes i top med hensyn til forretningens behov. Du skal være skarp på overdragelser mellem interne afdelinger og eksterne leverandører med henblik på, at det aftalte leveres.

Bankdata er en meget væsentlig samarbejdspartner, hvor det er vigtigt for Sydbank at have indflydelse på de opgaver, som løses i fællesskab med de andre medlemsbanker. Dette betyder, at du skal repræsentere Sydbanks interesser og sikre, at Sydbank får værdi af de opgaver, som Bankdata løser i fællesskabet. Du er derfor et vigtigt led i at bygge bro mellem Sydbanks forretningsinteresser og fælleskabet på Bankdata indenfor dit ansvarsområde.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som it-superbruger, it-projektleder eller lignende
  • Har kompetencer indenfor Windows 10 / Office / Exchange og meget gerne kendskab til Cloud / Office365 løsninger
  • Evner at stille spørgsmål, som forbedrer leverancen, og kan udfordre status quo på en konstruktiv måde
  • Kan navigere i samspillet med leverandører og samarbejdspartnere, med fokus på fremdrift i opgaveløsningen
  • Motiveres af at arbejde selvstændigt, struktureret, metodisk og vedholdende

Vil du vide mere ...
er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henrik Holm på 2476 4584.

Ansøgningsfrist 15. august

Ansøg online senest 15. august. Vi glæder os til at høre fra dig og behandler naturligvis din ansøgning fortroligt. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Sydbanks hovedsæde ...
ligger på adressen Peberlyk i Aabenraa, cirka 25 km nord for den dansk/tyske grænse. Hovedsædet rummer udover direktionen, bankens specialistfunktioner.

Der er ansat cirka 600 medarbejdere i hovedsædet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder