The job It-klinisk specialist til hospitalslogistik has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for den kliniske vinkel på vores komplekse it-systemer til koordinering af arbejdsgangene i sundhedssektoren? Kan du overskue kravene fra vidt forskellige interessentgrupper og it-brugere? Og brænder du for at hjælpe til med at få de nye "supersygehuse" til at fungere optimalt med støtte fra avanceret it? Så er vores stilling sikkert lige dig.

Du får mange spændende opgaver
Du kommer til at beskæftige dig med systemer til planlægning af patientens forløb - lige fra patientindkaldelse, booking af behandlingsudstyr og helt frem til, at sengen er vasket og står klar, når operationen er færdig. Kort sagt, det vi samlet set kalder hospitalslogistik. Logistik, der støtter personalets overblik over stadigt mere komplekse processer og medvirker til, at patienten oplever så skånsomt og smidigt et møde med hospitalsverdenen som muligt.

Dit primære fokus bliver at indgå i større og mindre udviklingsprojekter og her bidrage med udredninger af kliniske krav til systemerne inden for hospitalslogistikområdet. Dit primære arbejdsområde er vores system til afvikling af det kliniske flow (Klinisk Logistik), men du indgår i et team omkring hospitalslogistik og også komme til at beskæftige dig med Booking og Servicelogistik.

Dit arbejde består bl.a. i:

  • Analyse og beskrivelse af kliniske forretningsgange og arbejdsprocesser
  • Deltagelse i og koordinering på tværs af it-udviklingsprojekter
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer og forretningsgangsanalyser
  • Leverandørsamarbejde
  • Testplanlægning og systemtest
  • Change-/Release-management
  • Third level support og incident-håndtering

Den kliniske vinkel
Du formår både at arbejde selvstændigt og at indgå i teamsamarbejdet, med god forståelse for rollefordelingen mellem klinikere, teknikere og systemspecialister. Selv får du ansvar for afdækning af den kliniske vinkel. Du kender så meget til de komplekse arbejdsgange på et hospital, at du ved, at uden en grundig afdækning af disse,  vil selv den vildeste teknologi ikke give værdi i forbindelse med udviklingen af nye systemer.

Du har formentlig en baggrund fra klinikken, evt. suppleret med efteruddannelse inden for sundheds-it-området, men det er også muligt at din baggrund har et mere teknisk præget afsæt (ingeniør, datalog, sundhedsteknolog etc.) suppleret med et godt kendskab til arbejdsprocesserne på et hospital. Måske er du nyuddannet, men har arbejdet med området i.f.m. din uddannelse, eller måske har du en helt anden baggrund, der opviser store styrker i forhold til digitalisering af hospitalernes patientflow.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os
I It-afdelingen tror vi på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at videreudvikle dig. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og vores samarbejdsværdier.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Mød Peter fra It-drift og Henrik fra Projekter & metode.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Niels Hertzum på 6124 1475 eller nihert@rm.dk

Send din ansøgning senest den 26. maj 2019. Ansøgningerne behandles og vurderes løbende. Vi regner med at holde samtaler 20. juni, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 430 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Læs også om vores Service Desk, der flere år i træk har fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder