The job IT-diplomingeniører has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Netcompany søger IT-diplomingeniører til praktikforløb

Netcompany søger allerede nu dygtige IT-diplomingeniørstuderende til et spændende og udfordrende praktikophold til foråret 2019. Praktikopholdet er en lønnet periode på 20 uger med start d. 1. februar 2019.

Det er store, betydningsfulde opgaver, der ligger foran os i Netcompany. Derfor søger vi IT-diplomingeniører til praktikforløb, der brænder for at gøre en forskel for vores mange kunder. Netcompany er gået fra start up i 2000 til sværvægter i den danske IT-branche. Selvom vi har rundet 1700 medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Vi har mange forskellige kunder - fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige - uanset projektets og opgavens størrelse, så kommer du som praktikant i vores Application Services til at gøre en mærkbar forskel.

Vi tager ansvar for dit praktikforløb
I Netcompany prioriterer vi vores praktikforløb meget højt, og det er ikke uden grund, at langt de fleste af vores praktikanter vælger at fortsætte karrieren i Netcompany efter praktikforløbet er afsluttet – både som studentermedarbejdere og senere som færdiguddannede diplomingeniører. I vores Application Services arbejder vi med optimering, løbende udvikling og nyudvikling af komplekse forretnings- og samfundskritiske projekter for vores mange kunder. Der er derfor rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige teknologier og blive udfordret IT-teknisk såvel som på forretningsforståelse. Som praktikant hos os, er det med andre ord vigtigt, at du synes, det er sjovt og spændende at arbejde med nye områder og have en stejl læringskurve.

Er du den, vi leder efter?
Din baggrund, kvalifikationer og interesser er vigtige for os. Dermed kan vi sikre dig det bedste praktikophold, hvor du på 20 uger opbygger unikke kompetencer og en faglighed, som matcher dine ambitioner og mål.

Du kan være den praktikant, vi leder efter, hvis du er:

  • IT-diplomingeniørstuderende og blandt de bedste på din årgang
  • Bekendt med Java, C#, databaser, design patterns eller lignende
  • Ambitiøs og ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt 
  • På udkig efter en virksomhed, hvor du kan bruge dine evner til at gøre en mærkbar forskel både forretnings- og samfundsmæssigt
  • Flydende i dansk på både skrift og tale

Ansvar udvikler
Vi tror på, at ansvar udvikler. Det er ikke en tilfældighed, at du fra starten af dit praktikforløb i Netcompany får tildelt et stort ansvar. Vi kan nemlig tydeligt se, at når vi stoler på vores medarbejdere fra dag et, så vokser de med opgaven og udvikler sig personligt og fagligt på rekordtid. Vi har præcis samme tilgang til praktikforløbet, men du vil aldrig være overladt til dig selv og altid have dit team og din Team Manager i ryggen.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi arrangerer alt fra legendariske fester, fredagsbarer og gaming events til sportsklubber, wakeboard turneringer og lerdueskydning. Fællesskabet, du bliver en del af, sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Lyder det som noget for dig?
Vi har store forventninger til vores praktikanter, hvilket også afspejles i den løn vi tilbyder. For et praktikforløb hos os, er naturligvis aflønnet. Lyder det som noget for dig, kan du søge stillingen via linket hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende og opslaget vil blive lukket når vi har fundet den rigtige kandidat. 

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til HR.DK@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder