Skip to main content
The job IT-chef has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

IT-chef til Sydvestjysk Sygehus

Brænder du for at blive IT-chef i sundhedssektoren, en sektor i rivende udvikling, hvor nye digitale teknologier er på dagsorden og tages i brug for at forbedre hverdagen i sundhedsvæsenet.

Opgaven
Vi søger en løsningsorienteret IT-chef, hvor kommunikation med det kliniske personale vægtes meget højt. Som medlem af strategiskråd og udvalg både regionalt og lokalt skal du være med til at Sydvestjysk Sygehus på stabsniveau er rustet til at implementere regionale projekter lokalt. IT afdelingen understøtter bl.a.: sikkerhed, kliniske data, patientforløb og den kliniske kvalitet på sygehuset.

Som IT-chef bliver du en nøgleperson for 32 dedikerede ansatte der hver dag leverer it-ydelser til hele Sydvestjysk Sygehus. Du vil have en central rolle i at sikre såvel driften som udviklingen af it-systemer med fokus på driftssikkerhed helt ud på brugerniveau. En af dine fornemmeste opgaver er at sikre stabil drift og support 24/7 samt sikre en vellykket idriftsættelse af Epj Syd ultimo 2021.

IT-afdelingen varetager opgaver i forhold til IT-projekter, IT-support, Klinisk IT, teknik, lokal forvaltning af den elektroniske patientjournal samt styring af strategiske og regionale it-projekter inden for de applikationsområder, som er tildelt sygehuset. De regionale projekter og varetagelsen af samarbejdet med de andre sygehus er en væsentlig opgave, som vægtes højt.

Afdelingen
IT-afdelingen er en stabsafdeling, som understøtter de strategiske indsatsområder, der arbejdes med nationalt, regionalt og lokalt på Sydvestjysk Sygehus. Der ud over støtter og hjælper staben de kliniske afdelinger og direktionen, så de kan løse deres opgaver og realisere deres mål. Stabene skal i særlig grad bidrage til at skabe tværgående sammenhængskraft i organisationen, så alle bidrager til udvikling og understøttelse af de gode patientforløb. Der fordres derfor et tæt samarbejde internt mellem stabene.

Dine kompetencer
Som IT-chef forventer vi du har brede relevante kompetencer og at du er garant for, at dine medarbejdere er klædt på til at håndtere den daglige drift af systemerne. Du er kendt for at gå i dialog, og er vant til at kommunikere på alle niveauer, så du formår at inddrage de interne og eksterne brugere og samarbejdsrelationer.

Du har sandsynligvis en længerevarende uddannelse suppleret med lederuddannelse og ledererfaring og har allerede prøvet at have teknisk og fagligt ansvar for drift, udvikling og vedligehold af store komplekse IT-systemer.

Det er især vigtigt, at du ser muligheder og at du i kraft af dit personlige drive kan få det bedst ud af dine medarbejdere gennem sparring og udvikling. Du har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Du skal være i stand til at drive store forandringer ved at gå foran og have viden og forståelse for, hvordan forretnings/organisationsudvikling og IT går hånd i hånd.

Du kan lide at arbejde i en kompleks organisation med mange snitflader og trives ved at tage ansvar og få folk til at arbejde sammen og skabe resultater. Hvis du har kendskab til offentlige udbudsregler og udbudsprocesser vil det være en fordel. Du skal som leder have evne og vilje til at stå forrest i processerne og have gennemslagskraft, så IT-projekterne holdes på rette kurs og når i mål.

Vi kan tilbyde
Et spændende job med engagerede medarbejdere og kolleger, hvor du har mulighed for at yde indflydelse på IT-projekter, den lokale IT strategi samt opbygningen af den regionale funktion på Sydvestjysk Sygehus.

Du bliver desuden en del af en ambitiøs gruppe af stabschefer. Her forventer vi, at du varetager og bidrager til den fælles opgaveløsning, og at du motiveres af at tage lead på projektforløb. I stabschefsgruppen samarbejder I om at sætte handling bag strategiske indsatsområder og dermed sikre opfyldelse og gennemsigtighed af sygehusets samlede kurs og målsætninger. Som IT-chefen indgår i et tæt samarbejde med sygehusets direktion og afdelingsledelser, om opgaver som kræver smidighed, konstruktiv dialog samt visionær tænkning. Du deltager i direktions -og afdelingsledelsesmøderne på SVS.

Hør mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende sygehusdirektør Per Busk på 7918 2001 eller på e-mail: pb@rsyd.dk

Funktionsbeskrivelse, ledelsesgrundlag.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der er tale om den fuldtidsstilling, som ønskes besat pr. 1. april 2020 eller efter aftale.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er d. 16. februar 2020.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 21. og 26. februar 2020.

Sydvestjysk Sygehus
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus, som behandler patienter indenfor næsten alle specialer. Sydvestjysk Sygehus er i rivende udvikling med etablering af heliport, en ny dagkirurgi samt en ny sengebygning. Sygehuset flytter ind i sin nye sengebygning i perioden november 2019 til marts 2020. Sengebygningen indeholder 158 enestuer og er med til at understøtte et dynamisk og fleksibelt sygehus, der matcher patienterne og personalets fremtidige krav og forventninger.

Derudover etableres en kandidatuddannelse i medicin også på Sydvestjysk Sygehus med studiestart i 2022. Det bringer sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle. Ambitionen er at skabe Danmarks bedste læger i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører.

Du kan læse mere om sygehuset på www.sydvestjysksygehus.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder