Internship in Wireless Technology
Brænder du for rapid prototyping, embedded software og digital signalbehandling?
Brænder du for rapid prototyping, embedded software og digital signalbehandling? Kunne du tænke dig at blive en del af en tværfaglig udviklingsgruppe med engagerede og erfarne kollegaer? Har du lyst til at sætte dit præg på fremtidige teknologivalg i Kamstrup indenfor trådløs kommunikation?
Her er hvad din rolle indebærer
Som vores praktikant vil du blive en del af vores teknologiprojekter, hvor vi undersøger og udvikler nye intelligente radiosystemer. Du vil blive inddraget i flere af projektets faser med opgaver der spænder vidt fra konceptudvikling over til analyse og simulering af performance til egentlig prototyping.
Vi forestiller os, at du:
- Udvikling af værktøjer til test af nye radioteknologier og -protokoller
- Udarbejdelse af matematiske analyser og simulering, vha. Python
- Digital signalbehandling og processering
- Prototype implementering på radioudviklingsboards
- Software Defined Radio (SDR) platforme og GNU Radio frameworket
Hvad du konkret kommer til at arbejde med afhænger blandt andet af dine interesser, og vi tilpasser praktiopholdet så det passer bedst muligt til dig.
Mød dit fremtidige team
Som vores praktikant i Tech lead vil du få en central rolle i vores teknologiudviklingsteam, som består af 7 dedikerede medarbejdere. Her vil du indgå på lige fod med dine kollegaer i en tværfaglig udviklingsgruppe. Du vil være med til at udvikle og forme fremtidens trådløse kommunikationssystemer til fjernaflæsning af forbrugsmålere. Afdelingen har et godt arbejdsmiljø, hvor du vil opdage at både frihed under ansvar og personlig udvikling er i fokus.
Vidste du? Vi interesserer os alle for teknik og tager på teamevents hvor vi bl.a. har fået rundvisninger i parkeringskælderen under Dokk1 i Aarhus, robotlageret i Proshop og affaldsforbrændingen i Lisbjerg.
Mindre om os, mere om dig
Vi søger en studerende, der med sit engagement og sin opdaterede teoretiske viden kan bidrage til udviklingen af trådløse teknologier i Kamstrup. I løbet af praktikperioden vil du komme forbi flere emner, som du ikke har lært om i forvejen i din uddannelse. Sammen får vi dig klædt på til at udføre opgaverne, og du skal derfor være forberedt på også at lære ny teori under dit praktikophold. Til gengæld vil det styrke dig i den sidste del af din uddannelse efter praktikken.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med at uddanne dig til elektronikingeniør, matematik-datalog eller lignende.
- Har en faglig interesse særligt i matematik, kommunikationsteori og softwareudvikling.
- Er grundig og struktureret.
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og besidder en kritisk sans med henblik på at finde den bedste løsning.
- Sætter pris på samarbejde og opsøger gerne af egen kraft faglig sparring med dine kollegaer.
Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.
Vi ønsker at støtte en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, så selvom du måske ikke opfylder alle de kvalifikationer, der er nævnt ovenfor, kan du stadig være en god kandidat til stillingen. Hvis du finder rollen interessant, så tøv ikke med at ansøge.
Vi tilbyder mere end bare en praktik
Hos Kamstrup værdsætter vi din indsats som praktikant, og vi værner om det gode kollegaskab. Derfor vil du opleve en praktikperiode med stærkt fokus på din individuelle udvikling gennem udfordrende opgaver, karrieresamtaler, frivillige kurser samt sociale arrangementer og et stort netværk. Vi er stolte af, at vores praktikprogram har resulteret i, at Studenterhus Aarhus har tildelt os Mentorprisen, Internationaliseringsprisen, Juryens Særpris og prisen for Østjyllands Bedste Praktikplads.
Ud over det bedste program tilbyder vi også:
- Praktikken er lønnet, hvis din uddannelsesinstitution tillader det
- Flere praktikarrangementer og ugentlige praktikfrokoster
- Medarbejderfordele, herunder en sund kantine, fitnessfaciliteter, en intern tandklinik, frisør og en gratis sundhedsklinik
- En aktiv medarbejderforening, der fremmer et samarbejdende og støttende arbejdsmiljø.
Vil du være en del af Kamstrup?
Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra start Februar 2025 til slut Juni 2025.
Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Flemming Hald på tlf.: (+45) 89 93 10 00.
Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på jobfinder.dk