The job Internship in Embedded Software Development - Electricity Meters has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for embedded softwareprogrammering, og har du mod på nye udfordringer? Vil du være med til at udvikle fremtidens elmålere til automatiserede aflæsningssystemer til forbrugsmålere? Kunne du tænke dig et spændende og lærerigt praktikophold i en international virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af Kamstrups udviklingsafdeling
Som Intern i Embedded Software Development Electricity Meters bliver du en naturlig del af vores udviklingsafdeling for elmålere, som udvikler og vedligeholder hardware, software og mekanik til vores elmålersystemer. I afdelingen er der stort fokus på samarbejde, og den tætte kontakt med dine erfarne kollegaer giver rig mulighed for sparring og faglig udvikling, og et praktikforløb med en stejl læringskurve.

Et praktikforløb med fokus på teknologiudvikling
I praktikforløbet vil du have direkte reference til vores Team Lead Software R&D Electricity Meters, som også vil sikre, at du er tilknyttet en mentor i afdelingen, der vil introducere dig til dine opgaver og udøve løbende sparring. De tekniske discipliner spænder vidt og omfatter bl.a.:

  • Programmering i C
  • Scripting sprog (Python eller Ruby)
  • C#
  • Ceedling
  • GIT
  • Automatisk software test

Du vil komme til at indgå i et scrum team, der arbejder med embedded software til elmålere samt de scripts og værktøjer, der binder udviklingsprocessen sammen.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en ambitiøs studerende, der interesserer sig for softwareudvikling og sætter en ære i kvalitet og høj pålidelighed ved vores løsninger. Du er i gang med din videregående uddannelse til ingeniør, hvorfra du har opbygget et godt teoretisk fundament at arbejde ud fra, og du har lysten til at få omsat din viden i praksis.

Som person er du fleksibel og struktureret og finder det naturligt at arbejde tæt sammen med kollegaer. Desuden evner du at sætte dig ind i nye og udfordrende problemstillinger, men vigtigst er det, at du drives af lysten til at udvikle software. Vi værdsætter således også, hvis du har erfaring med softwareudvikling fra fx studieprojekter, arbejde eller lignende.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Som praktikant hos Kamstrup vil du indgå på lige fod med de øvrige i afdelingen. Du kan forvente at få nogle dygtige kollegaer, som vil støtte dig i dit praktikforløb. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar og kompetenceudvikling gennem kurser og sparring er i fokus.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende efterår med udfordringer og sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2020 til ultimo december 2020.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D Electricity Meters, Henrik Færch eller Team Lead, Jesper Kristensen, på tlf.: 8993 1000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder