The job Internship in DevOps & Software Development has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for at arbejde med den nyeste teknologi? Elsker du automatisering og ønsker at arbejde med DevOps på et professionelt plan? Vil du gerne omdanne teori til praksis i en hurtigt voksende, international virksomhed?

Bliv en del af System Software i Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente systemløsninger til måling af el, vand og varme målere. Vi tilbyder en lang række automatiske måleraflæsnings- og smart metering-systemer, der bl.a. spænder fra radionetværk til smart grid løsninger.

Som ingeniørpraktikant i udviklingen af DevOps, bliver du en del af systemsoftwaren afdeling, på Team Kaizen. I teamet arbejdes der agilt med mange ad-hoc opgaver, og du vil blive en integreret del af vores udviklingsteam bestående af forskellige profiler indenfor DevOps verdenen. Teamet har en tæt dialog med resten af udviklingen i systemsoftware afdelingen, hvilket indbefatter at vi bliver inddraget i teams forfining og planlægning af opgaver. Der arbejdes med en lang række opgaver, herunder nedbrydning af opgaver, detaljeret design samt udvikling og test. Vi arbejder tæt sammen i alle faser, og du kan forvente professionel sparring og support.

Et praktikforløb med fokus på udvikling
I teamet udvikler vi tools, således udviklere, testere, managere og kunder kan komme nemmere fra A til B. Vi arbejder med automatiseringsteknologier, monitorering, CLI-understøttelse og mange andre emner indenfor DevOps verdenen. Vi udvikler og vedligeholder på en toolchain, som tæt på 200 udviklere anvender på daglig basis.

Teknologierne/sprog du kommer til at arbejde med omfatter følgende:

  • C#
  • Service Fabric / Docker
  • Groovy
  • Jenkins
  • Gradle
  • Python/powershell (scripting)
  • Ansible
  • Artifactory

Derudover inkluderer dine opgaver kommunikationsprotokoller samt enheds- og integrationstest.

Din personlighed er vigtig for os
Vi leder efter en dygtig og engageret studerende, der besidder opdateret viden, der kan bidrage til vores udvikling på vores toolchain. Du studerer i øjeblikket en bachelor- eller kandidatgrad inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) eller lignende. Desuden har du en stor interesse for DevOps, automatisering og sætter en dyd i at eliminere manuelle processor. Erfaring med softwareudvikling vedrørende skoleprojekter, arbejde eller lignende er en fordel.

Som person er du kvalitetsorienteret, grundig med dine opgaver og arbejder struktureret. Desuden værdsætter du teamarbejde og professionel sparring med dine kolleger.

Da vi er en international virksomhed er det et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Du vil indgå i et fagligt stærkt team med stor vægt på sparring og udvikling. Du indgår i dagligdagen på lige fod med dine kollegaer, så der vil derfor være rig mulighed for både faglig- og personlig udvikling samt at søge inspiration, hjælp og sparring. Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor du får mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil og afprøve den i praksis. Du vil opleve frihed under ansvar samt en alsidig hverdag.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende efterår med udfordringer og sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2020 til ultimo juni 2020.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Continous Delivery Architect & Team Lead Emil Munksø Jørgensen  på tlf.: 8993 1000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder