Skip to main content

Spændende job til dig som er virkelig god til EDI og XML integrationer til forretningspartnere

Hos vores kunde EET Group bliver du som integrationsspecialsit en nøgleperson i deres udviklingsteam, idet varetagelse af flytning og integration af data mellem systemer er en meget central del for at EET Groups forretning fungerer optimalt.

EET Group's IT-systemer til håndtering af salg og logistik udvikles, optimeres og drives fra hovedkontoret i Birkerød, og anvendes af interne brugere fordelt på forretningsenheder i 27 lande, primært i Europa.  

Dine opgaver vil primært omhandle EDI og XML integration til forretningspartnere – og hvis du også har mere generel system/databaseforståelse, vil stillingen omfatte integration mellem virksomhedens systemer, enten via SQL eller via deres integrationsplatform Dell Boomi, som de i dag benytter mellem ERP (Navision) og CRM løsning (Salesforce). Du vil naturligvis få oplæring og træning i de specielle moduler.

Integrationsarbejdet mellem EET og forretningspartnere omfatter kontakt til kunder og leverandører i forhold til at udveksle forretningsdokumenter, ordre, ordrebekræftelser, leverance advis, fakturaer m.v. I forhold til integration mellem systemer internt bliver der tale om integrationsarbejde mellem ERP og CRM, samt integration overfor nye større systemer, som er planlagt; PIM (Product information management system), som benyttes til at opbevare og journalisere produktdata, samt ny webshop. Begge systemer kan muligvis være Cloudbaserede og en integration mellem disse og ERP systemer skal derfor iværksættes.  

Der er ikke nogle forventede rejsedage i stillingen. 

Dine faglige kvalifikationer  

  • Stort kendskab til XML og EDI (EDIFACT standarden) 
  • Min. et par års erfaring med at arbejde med EDI og XML dokumenter og udveksling heraf.  
  • Erfaring i at arbejde med API og webservic’es.  
  • Generel programmerings- og scripting erfaring.  
  • SQL Query på højt niveau.  
  • SQL programmering er en fordel, eller blot at du kan navigere i et miljø med SQL programmering  
  • Excel og/eller dataanalyse erfaring  
  • Viden om DellBoomi er en fordel, men ikke et krav. Hvis du ikke er bekendt med Dell Boomi, vil du få uddannelse og træning i produktet.  
  • Viden eller erfaring med Microsoft Integration Services (SSIS) en fordel, men ikke et krav.  

Du taler dansk eller nordisk samt har gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt. 

Personlige egenskaber 
Du er tolerant af natur og vant til at arbejde i et åbent og internationalt miljø. Desuden tager du ansvar - kan arbejde både selvstændigt og i et team, og har loyalitet som en af dine værdier. Du er lærenem, elsker at dygtiggøre dig og vide mere om nye teknologier.

Hos EET Group er det også vigtigt, at du er i stand til at omstille dig efter skiftende forretningsfokus og opgaver samt trives i et travlt miljø. 

Du tilbydes  
Du får en en udfordrende og varieret arbejdsdag, hvor åbenhed og samarbejde er i højsædet. EET Group har en agressiv vækststrategi, og der er rigtig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i form af kurser, aktiviteter osv.  

Derudover får du  

  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring  
  • En aktiv personaleforening med mange tilbud om forskellige aktiviteter  
  • Supergod kantineordning, frugt- og morgenmadsordning mm.  

EET holder til i lyse, moderne lokaler i Birkerød, tæt på S-togs station og motorvej. Der er gratis parkering lige udenfor døren.  

Om virksomheden  
Vores kunde EET Group er Europa’s førende distributør inden for forretningsområderne Server, Computer & Printer Parts, Storage & Netværk, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage samt Point of Sale & Auto ID.  

Virksomheden, der har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup, er moderselskab for alle EET Europarts salgsselskaber, og fungerer som koncern backoffice på områderne: Corporate Management, Finance, Marketing, IT, WEB- og ERP-udvikling, Logistik, Product Management og Procurement.  

Koncernen er grundlagt i 1986, og er i dag repræsenteret med 32 salgskontorer i 25 lande fordelt i hele Europa. EET Group beskæftiger mere end 550 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer over 1.000.000 leverancer om året.  

Mere information finder du her.

Interesseret? 
Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage en kort ansøgning og dit CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl via sj@bloom.dk eller på telefon 2086 0685.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.