The job Innovativ Senior Solution Architect has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Innovativ Senior Solution Architect til fremtidens vindkraftløsninger

Brænder du for at vise, hvordan IT kan bidrage til at gøre grøn energi billigere?

Så har vi brug for dig som Senior Solution Architect i afdelingen Asset & Energy Management. Du kommer til at sidde i Wind Turbine Lab-teamet, som udvikler applikationer, der optimerer processer til overvågning, eventhåndtering og planlægning til vores Wind Power-forretning. Vi arbejder med enorme datamængder og samler viden på tværs af tidsseriedatabaser og relationeller databaser og leverer både beslutningsstøtte og input til automation.

Afdelingen er en del af vores Group-funktioner, som dækker over Group Support, Group Finance & Services og Group IT. I Group IT arbejder vi fokuseret på at understøtte hele forretningen og sikre, at virksomheden arbejder som et målrettet og ansvarligt selskab.

Din arbejdsplads er på vores kontor i Gentofte nord for København, men du må forvente en del rejseaktivitet i forbindelse med samarbejde med vores kolleger på andre lokationer og vores softwareleverandører.

Dine primære arbejdsopgaver er at

  • kombinere forståelse af forretningsbehov med teknologiske muligheder
  • skabe rammer for teamets arbejde med softwaredesign
  • arbejde med sikre integrationer på tværs af store IT-platforme og netværkszoner
  • deltage i programmeringen af fremtidens Wind Power-applikationer sammen med resten af SCRUM‑teamet.

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du

  • har en kandidat- eller PhD-grad inden for ingeniør-, IT- eller naturvidenskab
  • har solid erfaring med løsningsarkitektur og programmering inden for Microsoft-teknologistakken
  • har erfaring med og/eller lyst til at lære OSIsoft SDK’et indgående at kende
  • kan skabe relationer i et team, der er sammensat på tværs af tidszoner, kultur og sprog
  • med stor glæde producerer skriftligt materiale.

Vi tilbyder
En plads i et stærkt team, som elsker deres arbejde. Vi sidder sammen med brugerne af den software, vi udvikler, i et uformelt arbejdsmiljø præget af sækkestole og Nerf-guns. Vi lykkes med at udfordre de teknologiske muligheder og arbejder sammen med de bedste i branchen. Sammen leverer vi i et meget højt tempo.

I DONG Energy Group IT har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med at understøtte vores forretning, og vi opbygger interne kompetencer, der har stor indflydelse på kerneforretningen. Hos os vil du opleve en forretningsforståelse og et stort ansvar.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Team Lead Jakob Møl Mortensen på telefon +45 9955 6360, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form så hurtigt som muligt og senest den 20. oktober 2017, da vi løbende afholder samtaler.

Vi gør opmærksom på, at vi for danske ansøgere indhenter straffeattest i forbindelse med dette job, og at ansættelse sker med forbehold for oplysningerne deri. Straffeattesten vil kun indgå i vurderingen, hvis typen af kriminalitet er relevant for jobbet.

Klik på knappen for at indsende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder