Skip to main content
The job Ingeniør/Vejtekniker til vejområdet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du lyst til at arbejde med vejdrift?
 
Så søg til Vej og Trafik ved Silkeborg Kommune.

 
Vi mangler en engageret kollega i vores Driftsteam. En kollega der brænder for at arbejde med vejdrift som planlægger, koordinator og bestiller på driftsområdet.
 
Du bliver en del af et selvstyrende team på 6 personer. Det betyder, at du sammen med teamet får stor indflydelse på - og ansvar for - løsning af opgaverne. Det er derfor vigtigt, at du trives ved denne organisationsform. Sideløbende er du ansvarlig for dine egne arbejdsområder, hvor du har den styrende rolle i samarbejdet med entreprenører og samarbejdspartnere i løsningen af diverse projekter. Der er rig mulighed for sparring på de faglige og opgavemæssige udfordringer.
 
Vejnettet i kommunen er velholdt, men vejvedligeholdelsen skal fortsat foregå effektivt, så den bliver bedst og billigst - vi arbejder derfor tæt sammen med vores entreprenørgård gennem en model, vi kalder ”projektstyret drift”.
 
Vores mål er, at den samfundsmæssige investering i infrastrukturen plejes, og at vejene bliver ved med at være fremkommelige og trafiksikre.
 
Din hverdag vil være meget varieret og udfordrende. I teamet planlægges, udbydes og koordineres driften af vores 1.400 km veje plus cykelstier og fortove. En del af arbejdet foregår også i marken med kontakt til entreprenører, samarbejdspartnere og borgere.
  
Opgaverne i teamet og stillingen:
Driftsteamets kerneopgaver ligger inden for følgende hovedområder: vejvedligeholdelse, vejafvanding og rabatpleje, vintervedligeholdelse og renholdelse, fortove og vejudstyr, beplantninger langs veje, vejbelysning og broer, færdselstavler og vejafmærkning på kørebanen, opgravningstilladelser og servicering af det politiske system.
Driftsteamet har fordelt hovedansvaret på de enkelte fagområder, men der sker løbende en tilpasning og koordinering for at udnytte teamets ressourcer bedst muligt.
 
Udgangspunktet for dine opgaver kan være blandt nedenstående fagområder:

  • drift og udvikling af vejbelysning, klima-sikring af veje, broer og vejenes udstyr.
  • koordinere og udvikle renholdelsen af veje.
  • driftsrevision af anlægsprojekter.
  • projektleder af vejdrift ved kulturelle arrangementer.
  • svare på forsikringssager på vejarealer.
  • understøtte de politiske beslutninger.
  • udvikling af driften og finde nye løsninger, så vi får mest muligt ud af budgettet.

Vi tilstræber, at der er backup-personer på alle fagområder i teamet. Stillingen vil derfor indeholde andre fagområder inden for vejdriften.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er god til at samarbejde og indgå aktivt i selvstyrende team.
  • har erfaring med og lyst til at arbejde med vejdriftsopgaver.
  • kan håndtere den økonomiske del ved udbud af vejanlæg, vejdrift og -projekter.
  • er god til at kommunikere med både borgere og virksomheder.
  • er ingeniør, landinspektør, teknisk assistent, bygningskonstruktør, byggetekniker, landmålingstekniker eller har en lignende relevant uddannelse. 

Vi tilbyder:

  • et varieret job, hvor du kan påvirke dine opgaver og udviklingen af teamet.
  • har gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • et godt og uformelt arbejdsklima med dine kolleger i sektionen (26) og afdelingen (ca. 110).
  • arbejde i en aktiv kommune beliggende naturskønt midt i Jylland med ca. 93.000 indbyggere.
  • fast stilling med 37 timers fleksibel arbejdsuge.
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
 
Læs mere om os på "Vej og Trafik".
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte vejingeniør Stig Autzen på tlf. 8970 1545 og sektionsleder Flemming F. Christensen på tlf. 2051 7549.

Ansøgningsfrist søndag 17. februar 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 20. februar.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik nedenfor på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 245.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder