The job Ingeniørstuderende til Drift & Havn has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi tilbyder dig
LINDØ port of ODENSE tilbyder et studiejob i afdelingen for Drift og Havn, hvor du bliver en del af det faglige miljø, der projekterer, optimerer og vedligeholder vores tekniske faciliteter, og hvor vi også faciliterer vores kunders projekter og arbejder tæt sammen med eksterne eksperter. Vi gennemfører mange store og små projekter, og det kræver forberedelse og dokumentation. Det håber vi, du kan hjælpe med, samtidig med at du får relevant erhvervserfaring. Jobbet er på min.
8 timer om ugen, men vi er fleksible, så det kan passe med dine studier.

Lidt om dig
Du har afsluttet min. 4. semester på ingeniøruddannelsen med vægt på anlægsteknik, geoteknik eller miljøteknik. Som person er du struktureret og kan arbejde selvstændigt. Du skal være systematisk og løsningsorienteret og begår dig ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale. Du er rutineret bruger af Office-pakken og har kendskab til digitale tegningsprogrammer. Vi arbejder med Revit, AutoCad, Intellifinder og NaviModel.

Dine opgaver

  • Systematisering og katalogisering af geotekniske- og miljøtekniske undersøgelser
  • Opmåling og tegning af lokaliteter for geotekniske og miljøtekniske undersøgelser
  • Registrering i ”marken” gennem ind- og opmåling, fotodokumentation og beskrivelser
  • Medvirken i forbindelse med udbud af diverse anlægsopgaver
  • Medvirken ved kontrol og tilsyn af diverse anlægsopgaver

For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder, havneingeniør Niels Kiersgaard på telefon 23 72 06 27. Tiltrædelse hurtigst muligt. Tryk på ”ANSØG” og følg vejledningen. Send ansøgning og CV og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde som studerende ved os. Du skal kunne fremvise ren straffeattest. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale – så skynd dig at søge.

Om os
LINDØ port of ODENSE A/S er en virksomhed i stærk vækst og en af Fyns mest betydende erhvervsvirksomheder. Vi er med et samlet areal på 6,9 mio. kvadratmeter Danmarks største erhvervshavn. Vores vision er, at LINDØ port of ODENSE som international erhvervshavn skal være kundernes foretrukne industriklynge og logistikpartner.

I vores strategi sætter vi ambitiøse mål. Vi ønsker, at alle medarbejdere er en aktiv del af vores strategi og mål. Det hele hviler på vores tre fælles værdier, som du skal kunne identificere dig med:

  • Købmandskab - vi laver en god forretning
  • Ansvarlighed – det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt
  • Pionérånd - vilje og lyst er drivkraften
  • Læs mere på: www.lpo.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.